Konkurs er en juridisk insolvensproces, der bruges, når en virksomhed eller i nogle tilfælde en person ikke længere kan betale sin gæld. Når skifteretten afsiger konkursdekret, mister skyldneren som udgangspunkt retten til selv at råde over sine aktiver, og boet overtages af en kurator. Formålet er at skabe orden i økonomien og fordele værdierne så fair som muligt mellem kreditorerne.
Hvad sker der ved en konkurs?
En konkurs begynder typisk, når virksomheden selv eller en kreditor indgiver en begæring til skifteretten. Retten vurderer, om skyldneren er insolvent, altså om den ikke kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og om problemerne ikke blot er midlertidige. Hvis konkursen åbnes, udpeges en kurator, som gennemgår regnskaber, aktiver, gæld og eventuelle dispositioner op til konkursen.
Kurator kan blandt andet sælge virksomhedens aktiver, undersøge om der er sket ulovlige betalinger, og vurdere om driften helt skal ophøre eller i visse tilfælde videreføres midlertidigt. Medarbejdere, leverandører, banker og andre kreditorer kan alle blive berørt. Ikke alle får nødvendigvis deres penge tilbage, fordi konkursboets midler ofte ikke dækker hele gælden.
Konkurs, rekonstruktion og opløsning
Konkurs er ikke det samme som en frivillig lukning eller en rekonstruktion. Ved en frivillig opløsning er virksomheden som regel solvent og afvikles under mere ordnede forhold. Ved rekonstruktion forsøger man at redde virksomheden gennem aftaler med kreditorer eller ændringer i driften. Konkurs er derimod løsningen, når økonomien ikke længere kan reddes.
Et praktisk eksempel er en virksomhed, der gennem længere tid ikke kan betale løn, moms eller leverandører. Hvis der ikke kan skaffes ny finansiering, og regningerne hober sig op, kan konkurs blive den formelle afslutning. Begrebet er vigtigt i nyhedsbilledet, fordi konkurser siger noget om virksomhedernes sundhed, arbejdspladsernes sikkerhed og den bredere økonomiske udvikling.