Laboratoriefund er de resultater, man får fra undersøgelser af blod, urin, væv eller andre prøver i et laboratorium. Fundene bruges i sundhedsvæsenet til at belyse, om der er tegn på sygdom, infektion, inflammation, hormonforstyrrelser eller andre biologiske ændringer. Et laboratoriefund er dog sjældent en diagnose i sig selv. Det skal som regel tolkes sammen med symptomer, sygehistorie, lægens undersøgelse og eventuelt scanninger eller andre tests.
Hvad dækker laboratoriefund over?
Derfor er konteksten vigtig. En forhøjet værdi kan have én betydning hos en ældre patient med flere sygdomme og en anden hos en ellers rask person. I nogle tilfælde bruges laboratoriefund også til at følge et sygdomsforløb eller vurdere, om en behandling virker. Hvis en patient for eksempel får behandling for en infektion, kan nye blodprøver vise, om betændelsesreaktionen er faldende.
Hvorfor kan laboratoriefund ikke stå alene?
Selv præcise analyser har begrænsninger. Et prøvesvar kan påvirkes af prøvetagning, tidspunkt, medicin, kost eller biologiske variationer. Desuden kan nogle sygdomme være til stede, selv om laboratoriefundene er normale tidligt i forløbet. Omvendt kan afvigende fund skyldes noget ufarligt eller forbigående.