Et luftangreb er et militært angreb, der gennemføres fra luften, typisk med kampfly, bombefly, helikoptere eller droner. Målet kan være soldater, bygninger, våbenlagre, infrastruktur eller andre udpegede positioner på jorden eller til søs. Luftangreb bruges både i internationale krige og i interne konflikter, hvor en stat eller en væbnet gruppe forsøger at ramme fjenden uden først at sende landstyrker ind i området.
Hvad et luftangreb er
Luftangreb kan udføres med bomber, missiler eller andre præcisionsstyrede våben. I moderne krigsførelse lægges der ofte vægt på at ramme bestemte mål så præcist som muligt, for eksempel kommandocentre, tunneler, luftforsvar eller køretøjer. Samtidig kan luftangreb også have et bredere formål, nemlig at svække modstanderens evne til at kæmpe, skabe kontrol over luftrummet eller lægge politisk og militært pres.
Begrebet dækker ikke kun store bombardementer. Et enkelt droneangreb mod et køretøj eller en bygning er også et luftangreb. Derfor optræder ordet ofte i nyhedsrapportering om både korte militære operationer og længerevarende krige.
Konsekvenser og folkeret
Luftangreb kan være militært effektive, fordi de kan gennemføres hurtigt og på lang afstand. Men de er også omstridte, fordi de kan ramme civile, hvis efterretninger er mangelfulde, målet ligger i tætbefolkede områder, eller våbnene ikke bruges præcist nok. Når medier omtaler luftangreb, handler det derfor ofte både om den militære virkning og om risikoen for civile tab og ødelæggelser.
Efter folkeretten skal parter i en konflikt skelne mellem militære mål og civile. Angreb må ikke være uproportionale, og der skal tages forholdsregler for at mindske skade på civile. I praksis er det netop disse spørgsmål, der ofte bliver undersøgt og diskuteret efter et luftangreb.
Hvorfor begrebet er vigtigt
Luftangreb er et centralt begreb i dækningen af moderne konflikter, fordi de ofte bruges som et hurtigt og synligt militært middel. At forstå ordet gør det lettere at vurdere nyheder om krig, ansvar, civile konsekvenser og international sikkerhedspolitik.