Miljøskade er skade på naturen, økosystemer eller naturressourcer, som opstår på grund af menneskelig aktivitet. Det kan skyldes forurening, kemikalieudslip, skovrydning, minedrift, overforbrug af ressourcer eller andre indgreb, der forringer miljøets tilstand. Skaden kan være lokal og begrænset, men den kan også være omfattende og vare i mange år.
Hvad dækker miljøskade over?
Begrebet bruges om både synlige og mere skjulte skader. Det kan for eksempel være forurening af jord og grundvand, ødelæggelse af levesteder for dyr og planter eller udledning af stoffer, som svækker et helt økosystem. En miljøskade rammer ikke kun naturen isoleret, men kan også få betydning for menneskers sundhed, landbrug, drikkevand og lokalsamfund.
I juridisk og politisk sammenhæng handler miljøskade ofte om ansvar. Hvis en virksomhed eller en myndighed har forårsaget alvorlig skade, kan spørgsmålet være, hvem der skal betale for oprydning og genopretning. I nogle tilfælde skelner man mellem almindelig miljøskade og særligt alvorlig, udbredt og langvarig ødelæggelse af naturen. Her bruges internationalt også ordet ecocide, som nogle jurister og aktivister ønsker gjort til en selvstændig international forbrydelse.
Eksempler og betydning i samfundet
Et olieudslip i havet, giftige stoffer i en flod eller omfattende fældning af skov kan alle være eksempler på miljøskade. Selv når skaden ikke ses med det samme, kan følgerne være langvarige. Fiskebestande kan falde, arter kan forsvinde, og naturens evne til at rense vand, lagre kulstof eller beskytte mod oversvømmelser kan blive svækket.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi miljøskade ofte ligger i krydsfeltet mellem klima, industri, ansvar og lovgivning. Diskussionen om, hvor alvorlig naturødelæggelse skal straffes, fylder mere internationalt, og derfor er miljøskade blevet et centralt ord i debatten om, hvordan samfund beskytter naturen.