Minoritetsrettighed er betegnelsen for de rettigheder, som beskytter mennesker i mindretalsgrupper mod diskrimination og udelukkelse. Det handler både om formel lighed for loven og om reel mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre. Begrebet bruges om etniske, religiøse, sproglige og andre grupper, der kan have en mere udsat position i et samfund. I dag lægger mange også vægt på, at nogle grupper ikke kun er små i antal, men bliver gjort marginaliserede gennem sociale og politiske forhold.
Hvad dækker begrebet over?
Minoritetsrettigheder kan omfatte beskyttelse mod hadforbrydelser, diskrimination på arbejdsmarkedet, ulige behandling i uddannelse eller begrænset adgang til offentlig service. De kan også handle om retten til at bevare sprog, kultur, tro og identitet. I nogle lande betyder det for eksempel undervisning på mindretalssprog eller ret til at udøve religion uden chikane eller forskelsbehandling.
Begrebet er tæt knyttet til menneskerettigheder, men sætter særligt fokus på grupper, som historisk har haft mindre magt eller indflydelse. Derfor handler minoritetsrettighed ikke om særbehandling i simpel forstand, men om at sikre, at alle faktisk kan bruge deres grundlæggende rettigheder.
Sprog, magt og ligestilling
Måden man taler om mindretal på, betyder også noget. I nyere debat bruges der nogle gange formuleringer, der understreger, at en gruppe kan være blevet gjort marginaliseret af samfundets strukturer, frem for at se dens position som naturlig eller uforanderlig. Det kan give en mere præcis forståelse af, hvordan ulighed opstår.