Misinformation er forkerte, upræcise eller vildledende oplysninger, som bliver delt videre, uden at afsenderen nødvendigvis har til hensigt at bedrage nogen. Begrebet dækker altså over information, der er forkert, men ikke altid bevidst fabrikeret. Det kan være alt fra en misforstået statistik til et gammelt billede, der deles som om det viser en ny begivenhed.
Hvad betyder misinformation?
Misinformation opstår ofte, når fejl bliver gentaget og spredt hurtigt, især på sociale medier, i beskedtjenester eller gennem mund-til-mund. En person kan for eksempel dele et opslag om sundhed, politik eller kriser i god tro, selv om indholdet bygger på forældede oplysninger eller en fejlagtig tolkning.
Hvordan spreder det sig?
Misinformation kan opstå gennem fejl i oversættelser, misvisende billedtekster, satire der bliver taget alvorligt, eller rygter som udvikler sig, når de deles videre. Jo mere følelsesladet eller opsigtsvækkende et budskab er, desto større er sandsynligheden for, at det bliver spredt hurtigt uden kritisk kontrol.
Et konkret eksempel kan være et gammelt foto fra en naturkatastrofe, som genbruges under en ny hændelse og får folk til at tro, at det viser aktuelle forhold. Et andet eksempel er en graf eller et tal, der deles uden kilde og derfor giver et misvisende billede af virkeligheden.
Derfor er begrebet vigtigt
Misinformation kan påvirke den offentlige debat, svække tilliden til medier og myndigheder og gøre det sværere for borgere at træffe oplyste valg. I aktuelle nyheder spiller begrebet en central rolle, fordi information i dag spredes hurtigere end nogensinde, og fordi små fejl kan få stor betydning, når de deles bredt.