nulrenteregime - Ordbog

Et nulrenteregime er en situation, hvor en centralbank holder de korte renter helt nede omkring nul i en længere periode. Formålet er som regel at gøre det billigere at låne penge, støtte investeringer og forbrug samt modvirke lav vækst eller meget lav inflation. Begrebet bruges især om perioder, hvor traditionelle rentenedsættelser næsten er udtømt, fordi renten ikke kan sænkes ret meget mere.

Hvordan fungerer et nulrenteregime?

Når renten ligger tæt på nul, bliver det som udgangspunkt billigere for banker, virksomheder og husholdninger at finansiere lån. Tanken er, at lavere låneomkostninger kan få virksomheder til at investere mere og forbrugere til at bruge flere penge, for eksempel på bolig, biler eller andre større køb. Samtidig kan meget lave renter gøre det mindre attraktivt at spare op på almindelige indlånskonti, hvilket også kan skubbe penge ud i økonomien.

Et nulrenteregime opstår ofte efter alvorlige økonomiske kriser eller perioder med svag efterspørgsel. Hvis inflationen er for lav, og økonomien vokser langsomt, kan centralbanken bruge nulrenter som et ekstra kraftigt redskab. I nogle tilfælde bliver politikken suppleret af opkøb af obligationer eller andre tiltag, fordi renten alene ikke længere har stor effekt.

Fordele og udfordringer

Fordelen ved et nulrenteregime er, at det kan stabilisere økonomien i en svær periode og mindske risikoen for recession og deflation. Men der er også ulemper. Meget lave renter kan presse bankernes indtjening, gøre det sværere for opsparere at få afkast og bidrage til højere priser på aktiver som boliger og aktier.

På længere sigt kan et nulrenteregime også skabe afhængighed af billige penge. Hvis økonomien vænner sig til ekstremt lave renter, kan det blive svært at vende tilbage til et mere normalt renteniveau uden uro. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder om centralbanker, inflation, vækst og finansielle markeder.