nultolerance - Ordbog

Nultolerance er en politik eller praksis, hvor bestemte handlinger ikke accepteres under nogen omstændigheder. Det betyder typisk, at myndigheder, organisationer eller arrangører reagerer konsekvent på regelbrud og ikke giver meget plads til skøn i den enkelte sag. Begrebet bruges både om kriminalitet, chikane, diskrimination og adfærd, der vurderes som truende eller farlig.

Hvad betyder nultolerance i praksis?

Når der indføres nultolerance, er formålet ofte at sende et klart signal om, at en bestemt type adfærd skal stoppes. I praksis kan det betyde faste sanktioner, bortvisning eller andre konsekvenser, hver gang reglerne overtrædes. Tanken er, at tydelige og konsekvente reaktioner skal virke afskrækkende og skabe tryghed.

Et eksempel er stadionmiljøet, hvor nultolerance kan bruges over for racistiske tilråb, vold, trusler eller brug af pyroteknik. Her betyder det, at arrangører og klubber ikke vil acceptere adfærden som en del af stemningen, men reagerer straks. Nultolerance bruges også i skoler, på arbejdspladser og i den offentlige debat, for eksempel over for mobning, seksuel chikane eller hadtale.

Fordele og kritik

Tilhængere mener, at nultolerance skaber klare rammer. Når alle kender reglerne og ved, at de håndhæves konsekvent, kan det styrke tilliden til institutioner og gøre fællesskaber mere sikre. Politikken kan også være vigtig, når der er tale om grove overgreb eller handlinger, som rammer udsatte grupper.

Kritikere peger dog på, at nultolerance kan blive for firkantet. Hvis der ikke er plads til at vurdere omstændighederne, kan mindre eller tvetydige overtrædelser få samme behandling som alvorlige tilfælde. Derfor diskuteres det ofte, om nultolerance bør kombineres med forebyggelse, dialog og mulighed for konkret vurdering.

Derfor er begrebet aktuelt

Nultolerance er et centralt begreb i aktuelle debatter om tryghed, diskrimination, ytringskultur og sikkerhed ved store arrangementer. Når politikere, klubber eller myndigheder lover nultolerance, handler det ikke kun om regler, men om hvilke normer samfundet vil forsvare offentligt.