Overbelastning er en tilstand, hvor kroppen eller sindet udsættes for mere belastning, end det kan nå at tilpasse sig eller komme sig over. Ordet bruges ofte om muskler, sener og led i forbindelse med træning eller arbejde, men det kan også beskrive mental overbelastning, for eksempel ved langvarig stress eller for mange informationer på én gang.
Fysisk overbelastning
Fysisk overbelastning opstår typisk, når træningsmængden, intensiteten eller gentagne bevægelser bliver for stor i forhold til kroppens restitution. Det kan vise sig som ømhed, smerter, stivhed eller nedsat funktion i et område, for eksempel skulder, knæ, ryg eller håndled. En løber kan for eksempel udvikle smerter i skinnebenet efter for hurtig stigning i træningen, mens en kontoransat kan få gener i håndled eller nakke efter ensidigt arbejde.
Overbelastning er ikke nødvendigvis det samme som en akut skade. Hvor en forstuvning eller fibersprængning ofte sker pludseligt, kommer overbelastning som regel snigende over tid. Hvis kroppen ikke får tilstrækkelig hvile, kan mindre gener udvikle sig til mere langvarige problemer.
Mental overbelastning
Begrebet bruges også om psykisk pres. Mental overbelastning kan opstå, når krav, indtryk eller bekymringer bliver for mange i for lang tid. Det ses blandt andet i arbejdsliv med højt tempo, i perioder med personligt pres eller ved konstant eksponering for nyheder og sociale medier. Symptomer kan være udmattelse, koncentrationsbesvær, irritabilitet og følelsen af aldrig rigtigt at koble af.
Hvorfor det er vigtigt
At forstå overbelastning er vigtigt, fordi det hjælper med at skelne mellem almindelig træthed og tegn på, at noget er ved at udvikle sig til et større problem. Tidlig reaktion, som pauser, variation, søvn, tilpasning af belastning eller professionel vurdering, kan ofte forebygge længerevarende gener. Begrebet er også centralt i aktuelle nyheder om arbejdsmiljø, sundhed, stress og den voksende debat om informationspres i hverdagen.