Parlamentsforagt er en betegnelse for handlinger, der undergraver et parlaments autoritet, værdighed eller mulighed for at udføre sit arbejde. Det kan for eksempel være at nægte at efterkomme parlamentets påbud, forstyrre dets arbejde, true vidner eller bevidst vildlede en parlamentarisk undersøgelse. Begrebet bruges især i lande med stærke parlamentariske traditioner, men indholdet varierer fra land til land.
Hvad dækker begrebet over?
I praksis handler parlamentsforagt om at beskytte den lovgivende forsamling som institution. Et parlament skal kunne indkalde personer, indhente oplysninger og føre kontrol med regering og myndigheder. Hvis enkeltpersoner, embedsmænd, ministre eller medier bevidst spænder ben for det arbejde, kan det blive anset som parlamentsforagt.
Begrebet kan både dække konkrete handlinger og mere symbolske krænkelser af parlamentets værdighed. I nogle lande er reglerne skrevet klart ind i lovgivningen, mens de andre steder bygger på tradition og parlamentarisk praksis. Sanktionerne kan spænde fra irettesættelse og bøder til krav om undskyldning eller andre disciplinære reaktioner.
Forskelligt fra politisk kritik
Parlamentsforagt er ikke det samme som almindelig kritik af politikere eller parlamentet. I et demokrati er det legitimt at være uenig, demonstrere eller kritisere lovgivere offentligt. Grænsen overskrides først, når handlinger direkte hindrer parlamentets arbejde eller tilsidesætter dets lovlige beføjelser.
Det er også vigtigt at skelne mellem dokumenterede hændelser og misvisende fremstillinger på sociale medier. Klip fra parlamentariske debatter kan let tages ud af sammenhæng og bruges til at skabe et forkert indtryk af, hvad der faktisk skete i salen.