Pelagisk beskriver noget, der hører til i de frie vandmasser, altså i åbent hav eller i søers vandmasse, og ikke tæt på kysten eller nede ved bunden. Ordet bruges især om fisk, fiskeri og havmiljøer. Når man taler om pelagiske arter, mener man typisk fisk, der lever i vandlaget mellem overfladen og havbunden, som for eksempel sild, makrel eller tun.
Hvad betyder pelagisk?
I biologien og fiskeriet bruges ordet til at skelne mellem arter og aktiviteter i det åbne vand og dem, der er knyttet til havbunden eller kystnære områder. Det modsatte af pelagisk er ofte demersal eller bundlevende. En pelagisk fisk svømmer frit i vandsøjlen og følger ofte strømforhold, temperatur og føde som plankton eller småfisk.
Begrebet kan også bruges bredere om det pelagiske miljø, altså den del af havet, hvor organismer lever i de frie vandmasser. Her foregår vigtige økologiske processer, som påvirker hele fødekæden i havet.
Pelagisk fiskeri i praksis
Begrebet er vigtigt, fordi pelagiske arter spiller en central rolle i både økosystemer og økonomi. De er føde for større fisk, havfugle og havpattedyr, og de udgør samtidig en stor del af det kommercielle fiskeri i mange lande. Derfor optræder ordet ofte i den aktuelle debat om bæredygtigt fiskeri, havforvaltning og tilstanden i verdens have.