Hvad er permafrost?
Permafrost er ikke det samme som sne eller is på overfladen. Det er selve undergrunden, der forbliver frossen over lang tid. Oven på permafrosten ligger der ofte et såkaldt aktivt lag, som tør op om sommeren og fryser igen om vinteren. Tykkelsen varierer meget fra sted til sted, afhængigt af klima, vegetation og jordbund.
Permafrost findes blandt andet i Alaska, Canada, Grønland, Sibirien og dele af de nordiske områder. Der kan også være permafrost under søer, kyster og havbund i kolde regioner. I mange samfund i nord er bygninger, veje, rørledninger og lufthavne anlagt med udgangspunkt i, at jorden under dem er stabil og frossen.
Hvorfor er det vigtigt?
Når klimaet bliver varmere, begynder permafrost at tø. Det kan få jorden til at synke, skride eller ændre form, fordi isen i undergrunden smelter. Huse kan få sætningsskader, veje kan revne, og kystområder kan erodere hurtigere. For naturen kan optøning ændre vandløb, søer og levesteder for dyr og planter.
Permafrost er også vigtig for klimaet globalt. Frossen jord lagrer store mængder organisk materiale fra planter og dyr. Når jorden tør op, kan dette materiale nedbrydes og frigive drivhusgasser som kuldioxid og metan. Det kan forstærke den globale opvarmning yderligere.
Permafrost i den aktuelle debat
Permafrost er blevet et centralt begreb i klimadebatten, fordi det forbinder lokale skader i nord med globale konsekvenser. Udviklingen overvåges nøje af forskere, da ændringer i permafrost kan påvirke både klima, samfund og natur langt ud over de arktiske områder.