Pillar One er en del af OECD og G20's internationale skattereform, som skal ændre, hvordan de største multinationale selskaber beskattes. Kernen i forslaget er, at en del af selskabernes overskud ikke kun skal beskattes dér, hvor virksomheden har hovedsæde eller fysisk tilstedeværelse, men også i de lande, hvor dens kunder og markeder findes.
Hvad går Pillar One ud på?
Traditionelt har selskabsskat været tæt knyttet til fysisk tilstedeværelse, som kontorer, fabrikker eller datterselskaber. Men den digitale økonomi har gjort det muligt for store virksomheder at tjene betydelige beløb i et land uden at være fysisk etableret der. Pillar One skal derfor omfordele en del af beskatningsretten mellem lande.
Forslaget retter sig især mod de største og mest rentable multinationale selskaber. En del af deres såkaldte residuale overskud, altså indtjening ud over et normalt afkast, skal kunne beskattes i markedslande. Det betyder i praksis, at et land kan få ret til at beskatte en del af en virksomheds overskud, hvis virksomheden har mange kunder dér, selv uden lokal tilstedeværelse.
Hvorfor blev forslaget udviklet?
Baggrunden er mange års debat om, hvorvidt internationale skatteregler er fulgt med globaliseringen og digitaliseringen. Flere lande har ønsket at beskatte store tech- og forbrugerselskaber mere dér, hvor omsætningen skabes. Samtidig har OECD forsøgt at skabe en fælles løsning, så man undgår et lappetæppe af nationale digitalskatter og risiko for dobbeltbeskatning.
Pillar One hænger tæt sammen med arbejdet mod skattebaserosion og overskudsflytning, også kendt som BEPS. Målet er både at gøre systemet mere retfærdigt og at mindske konflikter mellem lande om, hvem der har ret til skatteindtægterne.
Hvorfor er Pillar One vigtigt?
Pillar One er vigtigt, fordi det kan ændre den globale fordeling af selskabsskat og få stor betydning for både stater og internationale virksomheder. For regeringer handler det om skatteindtægter og fairness. For virksomheder handler det om mere komplekse regler, men også om større forudsigelighed, hvis en fælles model erstatter nationale særskatter. Derfor spiller begrebet en central rolle i aktuelle diskussioner om globalisering, digital økonomi og international skattepolitik.