Postindustrielle vælgere er borgere, der formes af et samfund, hvor service, viden, uddannelse og information fylder mere end traditionel industri og fabriksarbejde. Begrebet bruges i politisk analyse om vælgere, som ofte har andre prioriteringer end de klassiske industrisamfunds vælgergrupper. De kan for eksempel lægge større vægt på klima, ligestilling, menneskerettigheder, livskvalitet og offentlig service end på de gamle skillelinjer mellem arbejdere og arbejdsgivere.
Hvad kendetegner gruppen?
I det industrielle samfund var politik ofte tæt knyttet til klasse, fagforeninger og arbejdspladsens rolle. I det postindustrielle samfund er vælgeradfærden ofte mere flydende. Mange postindustrielle vælgere har længere uddannelse, arbejder i servicefag, den offentlige sektor eller vidensjob, og de orienterer sig mere efter værdier og enkeltsager end efter faste partibånd.
Hvorfor er begrebet politisk vigtigt?
Begrebet er vigtigt, fordi det forklarer, hvorfor moderne politik ikke kun handler om skat og arbejde, men også om værdier, livsformer og tillid til institutioner. I aktuelle nyheder hjælper det med at forstå, hvorfor nye konfliktlinjer opstår, og hvorfor nogle partier vinder støtte i byer, blandt højtuddannede eller i grupper med stærkt fokus på klima og kultur.