Religiøs forfølgelse er, når mennesker udsættes for undertrykkelse, chikane, vold eller alvorlig diskrimination på grund af deres religion, deres trospraksis eller deres valg om ikke at tro. Det kan ramme både enkeltpersoner og hele trossamfund, og det kan udføres af staten, myndigheder, væbnede grupper eller dele af befolkningen. Kernen er, at mennesker nægtes friheden til at tro, skifte tro eller leve uden religion.
Hvad dækker begrebet over?
Religiøs forfølgelse kan tage mange former. I nogle tilfælde forbydes religiøse ritualer, gudshuse lukkes, eller religiøse ledere fængsles. I andre tilfælde handler det om social udstødelse, trusler, hadforbrydelser eller diskrimination i arbejde, uddannelse og adgang til offentlige ydelser. Forfølgelsen kan også ramme mennesker, der konverterer fra én tro til en anden, eller som åbent kritiserer religion.
Det er vigtigt at skelne mellem almindelig uenighed om religion og egentlig forfølgelse. Kritik af religiøse idéer er i sig selv ikke forfølgelse. Begrebet bruges, når der er tale om systematisk eller alvorlig undertrykkelse, som begrænser grundlæggende rettigheder og sikkerhed.
Religiøs forfølgelse i jura og samfund
I international ret hænger begrebet tæt sammen med religionsfrihed og menneskerettigheder. Hvis en person risikerer alvorlige overgreb på grund af sin tro, kan det være relevant i asylsager. Myndigheder vurderer blandt andet, om truslen er reel, og om hjemlandet kan eller vil beskytte den pågældende.
Religiøs forfølgelse opstår ofte i spændingsfelter mellem politik, identitet og magt. En minoritet kan blive gjort til syndebuk i krisetider, eller en stat kan forsøge at fremme én officiel religion på bekostning af andre. Derfor er begrebet centralt i dækningen af konflikter, migration, menneskerettigheder og lovgivning. Det betyder noget i aktuelle nyheder, fordi behandling af religiøse mindretal ofte siger meget om et samfunds frihed, retssikkerhed og demokratiske tilstand.