Restlevetid er et begreb for den tid, en person forventes at have tilbage at leve. Vurderingen bygger typisk på alder, køn, helbredstilstand, sygdomme og ofte også livsstil. Det er vigtigt at skelne mellem restlevetid for en enkelt person og statistisk restlevetid for en befolkningsgruppe. I praksis bruges ordet ofte om et skøn, ikke en præcis forudsigelse af, hvor længe et menneske vil leve.
Hvad dækker restlevetid over?
Når man taler om restlevetid, ser man på sandsynligheder. En læge kan for eksempel vurdere, at en patient med en bestemt sygdom og høj alder har kortere forventet restlevetid end en jævnaldrende uden alvorlige helbredsproblemer. På befolkningsniveau bruges lignende beregninger i sundhedsforskning, forsikring og pensionssystemer.
Restlevetid påvirkes af mange forhold. Kendte faktorer er kroniske sygdomme, rygning, alkoholforbrug, motion, kost og søvn. Forskning peger også på, at regelmæssige søvnvaner og en sund livsstil kan hænge sammen med længere levetid. Derfor er restlevetid ikke kun et spørgsmål om alder, men også om, hvordan kroppen har det, og hvilke risici man lever med.
Hvordan bruges begrebet?
Restlevetid er vigtig i aktuelle nyheder, fordi den knytter sig til store spørgsmål om sundhed, forebyggelse, ældrepleje og hvor længe vi kan forvente at leve under forskellige livsvilkår.