Retsanvendelsen er den proces, hvor gældende regler bliver fortolket og brugt på en konkret sag. Det handler altså ikke kun om, hvad loven siger på papiret, men om hvordan den faktisk omsættes til afgørelser i praksis. Retsanvendelsen sker blandt andet i domstole, hos offentlige myndigheder og i andre sammenhænge, hvor juridiske regler skal bruges til at løse en konflikt eller træffe en beslutning.
Hvordan retsanvendelsen foregår
Når en regel skal anvendes, starter man typisk med at finde de relevante retskilder, for eksempel love, bekendtgørelser, forarbejder og tidligere domme. Derefter vurderer man, hvordan disse kilder skal forstås, og om de passer til den konkrete situation. Det kaldes juridisk fortolkning.
Retsanvendelsen er derfor mere end en mekanisk øvelse. To sager kan ligne hinanden, men små forskelle i fakta kan føre til forskellige resultater. Hvis en myndighed for eksempel skal afgøre, om en borger har ret til en ydelse, afhænger det både af lovens ordlyd og af, hvordan reglerne er blevet fortolket i praksis. På samme måde må en domstol tage stilling til både regler, beviser og tidligere afgørelser, når den skal dømme i en sag.