Retsopgør er et juridisk og politisk opgør med handlinger begået under en ekstraordinær periode, for eksempel krig, besættelse, diktatur eller en alvorlig national krise. Formålet er at undersøge, hvem der har ansvar for overgreb, samarbejde, forræderi eller andre lovbrud, og om der skal idømmes straf, gives erstatning eller skabes officiel anerkendelse af uret.
Hvad dækker et retsopgør over?
Et retsopgør handler ikke kun om domstole og straffe. Det kan også omfatte efterforskning, særlove, kommissioner og vurderinger af, hvordan et samfund skal forholde sig til en vanskelig fortid. Begrebet bruges ofte om tiden efter en konflikt, hvor staten forsøger at genoprette retsorden og tillid.
I dansk sammenhæng forbindes ordet især med retsopgøret efter den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Her blev personer, der havde samarbejdet med besættelsesmagten, efterforsket og i mange tilfælde dømt. Det gjaldt blandt andet stikkere, værnemagere og personer, der havde deltaget i tysk krigstjeneste. Retsopgøret blev samtidig genstand for debat, fordi det rejste spørgsmål om retssikkerhed, hævn, moral og grænsen mellem lov og politisk nødvendighed.
Mere end straf
Et retsopgør kan også ses som en del af det, man internationalt kalder overgangsretfærdighed. Det betyder, at et samfund forsøger at komme videre efter alvorlige brud på lov og menneskerettigheder. Her er målet både at placere ansvar og at skabe et grundlag for forsoning og demokrati.