Rødskjorte-bevægelsen er en politisk og folkelig bevægelse i Thailand, som især blev kendt for sin støtte til den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra. Bevægelsen samlede mange vælgere fra landdistrikter og lavere indkomstgrupper, som mente, at deres stemmer og interesser ofte blev tilsidesat af landets traditionelle magtelite. Navnet kommer fra de røde skjorter, som tilhængerne bar ved demonstrationer og politiske markeringer.
Baggrund og politisk betydning
Rødskjorte-bevægelsen voksede frem i kølvandet på Thaksins politiske succes og den efterfølgende konflikt om magten i Thailand. For mange støtter stod Thaksin for en politik, der gav større opmærksomhed til almindelige borgeres behov, især uden for Bangkok. Bevægelsen blev derfor ikke kun et spørgsmål om loyalitet over for en enkelt politiker, men også et symbol på en bredere kamp om repræsentation, social ulighed og demokrati.
Thailand har i mange år været præget af spændinger mellem folkevalgte regeringer, militæret, domstolene og konservative eliter. I den sammenhæng blev rødskjorterne et udtryk for utilfredshed med, at valgte regeringer kunne blive fjernet gennem kup, domsafgørelser eller andre magtindgreb. Deres protester har flere gange samlet meget store menneskemængder og sat landets politiske krise i skarpt relief.
Protester, splittelse og nutidig relevans
Et praktisk eksempel på bevægelsens betydning er, hvordan farver i thailandsk politik blev stærke identitetsmarkører. Rød kom til at signalere støtte til en mere folkelig og valgorienteret politisk linje, i modsætning til rivaliserende grupper med andre magtbaser.
Begrebet er vigtigt i nyhedsdækning, fordi rødskjorte-bevægelsen hjælper med at forklare Thailands tilbagevendende politiske uro, striden om demokratiets rammer og konflikten mellem elite og vælgere.