Section 122 er en bestemmelse i den amerikanske Trade Act of 1974, som giver præsidenten mulighed for midlertidigt at gribe ind i handlen med udlandet. Bestemmelsen er især rettet mod situationer, hvor USA har store og alvorlige problemer med betalingsbalancen, altså forholdet mellem landets betalinger til og fra udlandet. I praksis kan præsidenten indføre et midlertidigt importtillæg eller andre særlige importbegrænsninger.
Hvad giver Section 122 mulighed for?
Section 122 er bemærkelsesværdig, fordi den giver præsidenten en hurtig, men tidsbegrænset beføjelse. Bestemmelsen er typisk blevet forstået sådan, at der kan lægges et importtillæg på op til 15 procent på varer, der importeres til USA, og at foranstaltningen som udgangspunkt kun kan gælde i op til 150 dage, medmindre Kongressen forlænger perioden.
Hvorfor er Section 122 omdiskuteret?
Et praktisk eksempel er, at en regering kan bruge Section 122 som et hurtigt værktøj til midlertidigt at bremse import, mens den søger en bredere politisk løsning. For virksomheder og importører kan det betyde højere omkostninger og usikkerhed i forsyningskæderne.