Sidste anvendelsesdato er den dato, der angiver, hvornår en letfordærvelig fødevare senest må spises eller anvendes. Mærkningen bruges på varer, som hurtigt kan blive sundhedsskadelige, hvis de opbevares for længe, også selv om de måske stadig ser normale ud. Efter denne dato bør varen ikke spises, og den må som udgangspunkt heller ikke sælges.
Hvad betyder sidste anvendelsesdato?
Begrebet handler først og fremmest om fødevaresikkerhed. Det bruges typisk på produkter som fersk kød, fisk, pålæg, frisk pasta og andre kølevarer med kort holdbarhed. Når producenten fastsætter en sidste anvendelsesdato, sker det ud fra vurderinger af, hvor længe varen kan holde sig sikker under de angivne opbevaringsforhold.
Det er vigtigt at skelne mellem sidste anvendelsesdato og mærkninger som "bedst før" eller "mindst holdbar til". De sidste handler især om kvalitet, smag, konsistens og udseende. En vare kan ofte stadig bruges efter "bedst før", hvis den lugter, ser ud og smager normalt. Det gælder ikke på samme måde for sidste anvendelsesdato, fordi risikoen her kan være usynlig, for eksempel bakterievækst.
Hvorfor er mærkningen vigtig?
Forbrugere møder mærkningen i hverdagen, når de køber ind, opbevarer mad i køleskabet eller vil undgå madspild. Her kan forveksling mellem datomærkninger føre til fejl. Nogle smider mad ud for tidligt, mens andre tager chancer med varer, der faktisk kan være usikre.
Sidste anvendelsesdato hjælper derfor både butikker og forbrugere med at træffe sikre valg. Hvis en færdigpakket salat eller en pakke kylling har overskredet datoen, er anbefalingen klar, den bør kasseres. I en tid, hvor fødevaresikkerhed, forbrugeroplysning og madspild ofte er en del af den offentlige debat, er det et vigtigt begreb at forstå.