Slutafregning er den endelige økonomiske opgørelse mellem en kunde og en leverandør, når et kundeforhold afsluttes eller ændres. Det sker ofte ved leverandørskifte, flytning eller ophør af en aftale. Formålet er at gøre regnskabet op, så begge parter kan se, om kunden skal betale et restbeløb, eller om der skal tilbagebetales penge.
Hvad en slutafregning dækker
I praksis bygger en slutafregning typisk på det faktiske forbrug eller de ydelser, der er leveret frem til en bestemt dato. Har kunden løbende betalt a conto, altså forskudsvis, sammenholdes disse indbetalinger med det reelle forbrug. Hvis kunden har betalt for meget, får vedkommende penge tilbage. Hvis der er betalt for lidt, kommer der en ekstra regning.
Begrebet bruges især på områder som el, gas, varme, vand og telefoni, hvor betalingen ofte sker løbende, mens den endelige opgørelse først kan laves, når forbruget er kendt. Ved et skifte af elselskab vil den tidligere leverandør for eksempel sende en slutafregning, når målerdata og betalingshistorik er gjort op.
Hvorfor slutafregning kan skabe spørgsmål
Slutafregninger kan give anledning til tvivl, fordi de ofte samler flere forhold i én opgørelse, for eksempel abonnement, forbrug, gebyrer og tidligere indbetalinger. Derfor er det vigtigt at kontrollere perioden, målerstanden eller forbrugsgrundlaget og se, om betalinger allerede er registreret korrekt.
Hvis der opstår uenighed, handler det ofte om datoer, aflæsninger eller vilkår i aftalen. En præcis slutafregning er derfor vigtig for både forbrugerbeskyttelse og tillid til markedet. I aktuelle nyheder om energi, forbrug og leverandørskifte er begrebet centralt, fordi det påvirker, hvad husholdninger og virksomheder ender med faktisk at skulle betale.