En startbane er den del af en lufthavn, hvor et fly sætter fart på og letter. Begrebet bruges især om den bane, der er klargjort til afgang, men i praksis er det ofte den samme fysiske bane, som også kan bruges til landing. Startbanens længde, bredde og overflade har stor betydning for, hvilke flytyper der kan bruge den, og under hvilke forhold det kan ske sikkert.
Hvad en startbane bruges til
Når et fly skal i luften, accelererer det på startbanen, indtil det når den hastighed, der er nødvendig for at lette. Piloter og flyveledere vurderer blandt andet vindretning, sigtbarhed, flyets vægt og banens tilstand, før en afgang godkendes. Derfor starter fly ofte mod vinden, fordi det giver bedre løft og kortere startstrækning.
Startbaner er tydeligt markeret med numre, som viser deres kompasretning. En bane kan for eksempel have ét nummer i den ene retning og et andet i den modsatte. I større lufthavne findes der ofte flere startbaner, så trafikken kan afvikles mere effektivt, og så man kan tage hensyn til vejr og sikkerhed.
Sikkerhed og planlægning
En startbane er ikke bare et stykke asfalt. Den indgår i et større system med lys, skiltning, radar, sikkerhedszoner og præcise procedurer. Hvis banen er våd, glat eller blokeret, kan det påvirke, om et fly kan starte som planlagt. Også støjhensyn og lokal lufttrafik spiller ind, fordi valg af startbane kan få betydning for, hvilke områder fly passerer over.
I praksis er startbaner centrale for både passagertrafik, fragtfly og beredskab. Når der opstår debat om kapacitet i lufthavne, forsinkelser eller flysikkerhed, handler det ofte direkte eller indirekte om startbaner. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder om transport, infrastruktur og luftfart.