Store Bededag var en officiel dansk helligdag og kirkelig mærkedag, som traditionelt lå på den fjerde fredag efter påske. Dagen opstod som en samlet bods-, faste- og bededag i den danske kirke og blev med tiden også en folkelig tradition. Selvom Store Bededag ikke længere er en lovbestemt fridag, lever begrebet videre i både kultur, historie og politisk debat.
Hvad er Store Bededag?
Store Bededag blev indført i 1600-tallet som en samling af flere mindre kirkelige bededage. Formålet var at skabe én fælles dag til bøn, eftertanke og religiøs samling. I praksis fik dagen efterhånden også en tydelig plads i dansk hverdagsliv som en fridag i foråret.
For mange danskere er Store Bededag især forbundet med traditionen med varme hveder, som ofte spises aftenen før. Skikken hænger sammen med, at bagerne tidligere holdt lukket på selve helligdagen, og derfor købte folk hvedeknopper dagen før og ristede dem dagen efter. På den måde blev dagen både en kirkelig højtid og en del af dansk madkultur.
Fra helligdag til politisk stridspunkt
Store Bededag blev afskaffet som officiel helligdag i 2023. Det betyder, at dagen ikke længere automatisk giver fri for lønmodtagere, sådan som den gjorde tidligere. Afskaffelsen ændrede dog ikke ved, at dagen fortsat findes som historisk og kulturelt begreb, og at nogle fortsat markerer den privat eller kirkeligt.
Spørgsmålet om Store Bededag kan også vende tilbage, fordi helligdage i Danmark fastsættes ved lov. Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, kan dagen i princippet genindføres som fridag.