En strafferetlig klage er en henvendelse til myndighederne om, at et muligt strafbart forhold bør undersøges og eventuelt føre til en straffesag. Begrebet kan dække over forskellige former for klage eller anmeldelse, afhængigt af hvilket retssystem man taler om, men fælles er, at sagen hører under strafferetten og ikke civilretten. Det handler altså ikke om at kræve erstatning som privatperson, men om at få vurderet, om der er begået en lovovertrædelse, som staten skal forfølge.
Hvad betyder det i praksis?
I praksis vil en strafferetlig klage ofte begynde med, at en person, virksomhed eller myndighed retter henvendelse til politiet eller anklagemyndigheden. Det kan for eksempel være ved mistanke om vold, bedrageri, trusler eller tyveri. Herefter vurderer myndighederne, om der er grundlag for efterforskning, sigtelse og eventuelt tiltale.
I mange lande skelner man mellem en almindelig politianmeldelse og mere formelle klager, som kan være nødvendige for, at bestemte typer lovovertrædelser bliver behandlet. I nogle retssystemer findes også såkaldt privat strafforfølgning, hvor en borger i begrænset omfang selv kan rejse en sag. I Danmark er det som udgangspunkt anklagemyndigheden, der fører straffesager på samfundets vegne.
Forskel på strafferet og civilret
Det er vigtigt at skelne mellem en strafferetlig klage og et civilretligt krav. Hvis en person mener at have lidt et økonomisk tab, kan sagen høre hjemme i civilretten som et spørgsmål om erstatning. Hvis der derimod er tale om mulig kriminalitet, som vold eller svindel, vil den strafferetlige vej være relevant. I nogle tilfælde kan begge spor køre samtidig.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det ofte optræder i sager om politianmeldelser, efterforskning og ansvar. At forstå udtrykket gør det lettere at følge debat om retssikkerhed, ofres rettigheder og myndighedernes håndtering af mulige lovbrud.