Hvad indebærer prøven?
Når en domstol anvender strict scrutiny, skal staten som udgangspunkt bevise tre ting. For det første skal indgrebet forfølge et tvingende offentligt formål, på engelsk kaldet a compelling governmental interest. For det andet skal loven være snævert udformet, så den præcist rammer det problem, staten vil løse. For det tredje må der ikke findes et mindre indgribende middel, som kan opnå samme mål.
Det betyder i praksis, at mange love og regler falder, hvis de bliver bedømt efter denne standard. Derfor siger jurister undertiden, at strict scrutiny er "strengt i teorien og dødeligt i praksis". Udtrykket peger på, at staten kun sjældent kan løfte bevisbyrden.
Hvornår bruges strict scrutiny?
Prøven er især central i sager om diskrimination og borgerrettigheder. Hvis en amerikansk delstat eksempelvis laver en ordning, der forskelsbehandler borgere på baggrund af race, vil domstolene typisk undersøge ordningen med strict scrutiny. Det samme kan gælde ved alvorlige begrænsninger af politisk tale eller religiøs udøvelse.
Strict scrutiny skal ses i sammenhæng med andre amerikanske kontrolniveauer, især intermediate scrutiny og rational basis review. Forskellen er, at strict scrutiny stiller de klart højeste krav til staten.