Udenrigstjeneste er den diplomatiske del af en stat eller en international organisation, som varetager forbindelserne til omverdenen. I EU-sammenhæng bruges ordet ofte om EU's udenrigstjeneste, European External Action Service, som hjælper med at føre Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Mere generelt kan en udenrigstjeneste også være et lands samlede diplomatiske apparat med ambassader, konsulater og medarbejdere i hovedstaden.
Hvad en udenrigstjeneste laver
En udenrigstjeneste arbejder med diplomati, internationale forhandlinger, sikkerhedspolitik, handel, udviklingssamarbejde og kontakt til borgere i udlandet. Den indsamler viden om andre lande, repræsenterer politiske interesser og forsøger at bygge relationer, som kan forebygge konflikter eller fremme samarbejde.
I praksis kan det være alt fra at deltage i klimaforhandlinger og sanktioner til at koordinere reaktioner på kriser. Hvis der opstår uro i et land, kan en udenrigstjeneste for eksempel hjælpe med evakuering, rådgive rejsende og føre dialog med lokale myndigheder. Den spiller også en rolle, når lande eller EU vil påvirke internationale beslutninger i FN, NATO eller andre organisationer.
EU's udenrigstjeneste og dansk betydning
EU's udenrigstjeneste adskiller sig fra en national udenrigstjeneste ved at repræsentere medlemslandenes fælles linje på udvalgte områder. Den har delegationer rundt om i verden og støtter EU's udenrigschef i arbejdet med diplomati og sikkerhed. Den erstatter ikke landenes egne udenrigsministerier, men fungerer som et fælles apparat, når EU-landene handler samlet.
For Danmark er udenrigstjeneste vigtig både nationalt og gennem EU. Danske interesser kan fremmes via egne ambassader, men også gennem EU's fælles indsats, for eksempel i spørgsmål om klima, handel, migration og krig. Derfor er begrebet centralt i nyhedsbildet, fordi meget af nutidens politik formes gennem internationale relationer, kriser og samarbejde på tværs af grænser.