Fra indbrud til national krise
Det afgørende ved Watergate var ikke kun selve indbruddet, men hvordan personer med forbindelser til Det Hvide Hus forsøgte at skjule, hvad der var sket. Journalister, domstole og Kongressens undersøgelser spillede en central rolle i at afdække sagen. Undervejs kom det frem, at Nixon havde hemmelige lydoptagelser fra Det Hvide Hus, og de blev vigtige beviser i spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten havde deltaget i mørklægningen.
Skandalen viste, hvordan misbrug af statens magtapparat kan true et demokrati. Når en regering bruger ulovlige metoder mod politiske modstandere og forsøger at forhindre offentligheden i at få sandheden frem, udfordrer det både retssamfundet og tilliden til de folkevalgte institutioner.
Hvorfor Watergate stadig nævnes
Watergate endte med, at Richard Nixon trak sig som præsident i 1974, som den første amerikanske præsident nogensinde. Siden da er navnet blevet et symbol på politiske skandaler, og endelsen "-gate" bruges ofte om nye sager, hvor der er mistanke om løgne, misbrug eller cover-up.
Watergate er også vigtig i diskussioner om arkiver, dokumentation og offentlighedens kontrol med magten. Sagen understregede betydningen af frie medier, uafhængige domstole og adgang til officielle dokumenter. Derfor bliver Watergate stadig brugt som eksempel, når man i aktuelle nyheder diskuterer politisk ansvar, gennemsigtighed og demokratisk kontrol.