Om tallene: metode og forbehold
Prisbarometret bygger på Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks (PRIS01) og det årlige, kædede prisindeks (PRIS8/PRIS9). Her forklarer vi, hvad tallene kan og ikke kan sige, og hvorfor et indeks ikke er det samme som en pris i kroner.
Et indeks, ikke en kronepris
Forbrugerprisindekset måler, hvordan priserne udvikler sig over tid, ikke hvad en vare koster i kroner. Et indekstal er sat i forhold til et basisår (2015 = 100), så et indeks på 110 betyder, at priserne er 10 % højere end i basisåret. Derfor fortæller Prisbarometret altid, hvor meget en varegruppe er blevet dyrere eller billigere, aldrig en pris i kroner for den enkelte vare. Vil du omregne et kronebeløb mellem to år, bruger du inflationsberegneren, der bygger på det kædede årlige indeks.
Varegrupperne (ECOICOP)
Priserne opgøres for et hierarki af varegrupper efter den europæiske ECOICOP- klassifikation: fra de tolv hovedgrupper (fødevarer, bolig, transport og så videre) ned til meget specifikke varegrupper som kaffe, benzin eller smør. Vi viser udviklingen for hver varegruppe, der har sin egen serie. I februar 2026 gik Danmarks Statistik fra den gamle ECOICOP-version til en ny; hele historikken er omregnet til den nye version, så der ikke er noget seriebrud at tage højde for.
Vægtgrundlaget
Det samlede forbrugerprisindeks er et vejet gennemsnit: hver varegruppe vejer så meget, som den fylder i danskernes samlede forbrug. Bolig og transport vejer derfor tungere end for eksempel kaffe. Vægtene opdateres løbende, så indekset følger, hvordan forbruget ændrer sig.
Kerneinflation
Kerneinflationen er forbrugerprisindekset uden energi og uforarbejdede fødevarer, altså de poster der svinger mest fra måned til måned. Den viser den mere underliggende pristendens og står altid ved siden af det samlede tal, så et enkelt hop i for eksempel energipriserne ikke alene læses som "inflationen".
Den lange serie tilbage til 1900
Inflationsberegneren bruger et årligt, kædet prisindeks med basisår 1900 = 100. Månedstallene i barometret rækker tilbage til december 2000; for tidligere år er der kun årsniveau. Data fra før 1914 er tynde, så beregninger over meget lange spænd er vejledende, og vi afrunder til hele kroner for at undgå falsk præcision.
Hvornår opdateres tallene?
Danmarks Statistik offentliggør forbrugerprisindekset cirka den tiende i måneden for den foregående måned. Prisbarometret henter det nye månedstal automatisk, så snart det er tilgængeligt.
Kilde
Kilde: Danmarks Statistik (PRIS01, PRIS8 og PRIS9). Data er offentliggjort under CC BY 4.0 og bruges med kildeangivelse. Prisstigninger omtales neutralt med de drivere, der ligger bag (høst, energi, global efterspørgsel, afgifter).