Om tallene: metode og forbehold

Bundne prøvefag og karaktergennemsnit

Karaktergennemsnittet dækker de bundne prøvefag ved folkeskolens 9.-klasseprøve: de prøver, alle elever skal op i (dansk, matematik og flere). Snittet er et gennemsnit af elevernes prøvekarakterer på 7-trinsskalaen, ikke af standpunktskarakterer, og det siger noget om én årgangs præstation ved én prøve. Det er ikke et samlet mål for skolens kvalitet: undervisning, trivsel og elevsammensætning fanges ikke af ét tal.

Den socioøkonomiske reference

Den socioøkonomiske reference er det karaktergennemsnit, man statistisk ville forvente af skolens elever ud fra deres baggrund (blandt andet forældrenes uddannelse og indkomst). Ligger skolens faktiske snit over referencen, har eleverne klaret sig bedre end forventet; ligger det under, dårligere. Vi omtaler kun en skole som "over" eller "under forventet", når forskellen er statistisk signifikant; ellers skriver vi "som forventet". Referencen er derfor den vigtigste kontekst til ethvert råt snit, og den står altid ved siden af snittet på vores sider.

Referencen er i øjeblikket ikke tilgængelig via Uddannelsesstatistik.dk's API (adgangen er begrænset hos Styrelsen for It og Læring). Felterne på siderne viser derfor "ikke tilgængelig", indtil STIL åbner adgangen: så lyser referencen op automatisk.

Diskretionering: "—" er aldrig et nul

Uddannelsesstatistik.dk undertrykker celler med få elever for at beskytte den enkelte elevs anonymitet. Når en skole mangler et tal, viser vi "—" og aldrig 0: tallet findes, men må ikke offentliggøres. Skoler med meget få elever med karakterer indekseres desuden ikke i søgemaskiner, så tynde datasider ikke står som skolens ansigt udadtil.

Skoletyper sammenlignes ikke på tværs

Folkeskoler, fri- og privatskoler, efterskoler, specialskoler, gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelser har forskellige elevgrundlag, optag og opgaver, og deres tal kan ikke sammenlignes direkte. Derfor bærer hver institution et tydeligt typemærke, grundskoler og gymnasiale uddannelser vises i adskilte tabeller, og kommune- og landsgennemsnittene for grundskoler dækker kun folkeskoler og fri- og privatskoler: efterskoler og specialskoler indgår ikke i gennemsnittene. Uddannelsesbarometret laver ingen samlet rangliste og ingen sammensat score på tværs af metrikker.

Trivselsmålingen i grundskolen

Den nationale trivselsmåling gennemføres hvert forår og opgøres i fire faglige indikatorer plus en samlet: generel trivsel, social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Alle måles på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Vi viser kun indikator-niveauet: svarene på de enkelte spørgsmål offentliggøres ikke pr. skole.

Fravær i grundskolen

Fraværet opgøres som andelen af skoledagene, eleverne ikke var i skole, fordelt på sygefravær, lovligt fravær (fx tilladelse fra skolelederen) og ulovligt fravær. Fraværet opgøres pr. skoleår og kan svinge af mange grunde, fra influenzasæsoner til opgørelsespraksis, så enkeltårs-udsving skal læses varsomt.

Det gymnasiale eksamensresultat

For gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf og eux med flere) viser vi eksamensresultatet: gennemsnittet af studenternes samlede resultat på eksamensbeviset, med bonus A omregnet. Bonus A er den forhøjelse af gennemsnittet, studenter får for ekstra fag på A-niveau, så resultatet er ikke et rent karaktergennemsnit og kan ikke sammenlignes med grundskolens snit i de bundne prøvefag. Resultatet opgøres pr. institution og pr. uddannelse, og som i grundskolen afspejler forskelle også elevgrundlaget: en socioøkonomisk reference for de gymnasiale uddannelser er endnu ikke tilgængelig via API'et, så eksamensresultater skal læses med samme varsomhed som rå karaktersnit.

Trivselsmålingen på de gymnasiale uddannelser

Den gymnasiale trivselsmåling opgøres i fem indikatorer: faglig individuel trivsel, social trivsel, læringsmiljø, pres og bekymringer samt mobning. Alle måles på en skala fra 1 til 5, men skalaens retning er ikke ens på tværs af indikatorerne: for "Pres og bekymringer" og "Mobning" kan en høj eller lav værdi ikke umiddelbart læses som god eller dårlig. Derfor viser vi alle fem indikatorer som neutrale tal uden op/ned-tolkning og uden farvekodning, og vi sammensætter dem aldrig til én samlet score.

Fravær på de gymnasiale uddannelser

Gym-fraværet opgøres som andelen af skoledagene, eleverne ikke var til stede, samlet pr. institution og pr. skoleår. Det opgøres ikke med grundskolens opdeling i syge-, lovligt og ulovligt fravær, og opgørelsespraksis varierer mellem institutioner, så også her skal enkeltårs-udsving læses varsomt.

Kalenderår og skoleår på akserne

Grundskolens tal (karakterer, trivsel, fravær, elevtal) opgøres pr. skoleår og vises som fx "2024/2025". De gymnasiale eksamensresultater og den gymnasiale trivsel opgøres derimod pr. kalenderår og vises som fx "2024", mens gym-fraværet følger skoleåret. Grafer og tabeller bruger derfor forskellige årsakser afhængigt af metrikken, og et gymnasialt "2024" og et grundskole-"2023/2024" dækker delvist samme undervisningsår uden at være identiske perioder.

Prøvereformen 2025/26 er et seriebrud

Fra skoleåret 2025/26 ændres folkeskolens afgangsprøve: antallet af bundne prøvekarakterer falder fra otte til seks, og den mundtlige engelskprøve ændres. Karaktergennemsnit før og efter reformen bygger derfor ikke på de samme prøver og kan ikke sammenlignes direkte. I graferne markerer vi skellet som et seriebrud, og vi viser ikke år-til-år-ændringer hen over det. Reformen gælder grundskolen; de gymnasiale eksamensresultater har ikke et tilsvarende seriebrud.

Kilde og vilkår

Tallene er baseret på data fra Uddannelsesstatistik.dk (Børne- og Undervisningsministeriet) og efterfølgende bearbejdet af Tiderne.dk; tidspunktet for seneste datahentning står nederst på hver side. Styrelsen for It og Læring (STIL) godkender eller anbefaler ikke Tiderne.dk og er ikke ansvarlig for vores bearbejdning af tallene. Alle institutioners seneste nøgletal kan hentes som CSV med kildeangivelse.