Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine former i stigende grad sikkerhedspolitikken i hele Europa, hvor frontens kampe nu også mærkes i Nato-landenes forsvar, økonomi og beredskab. Samtidig med at Ukraine udvikler nye lagdelte forsvar mod russiske droneangreb, skærper Rusland sin atomretorik, og USA justerer sin militære tilstedeværelse i Europa - en udvikling, der understreger, at krigen ikke kun handler om slagmarken, men om afskrækkelse, sammenhold og risikoen for yderligere eskalation.
Hvad vi ved
Det russiske storangreb 2. juni 2026 mod Kyiv, Dnipro og Kharkiv omfattede 656 droner og 73 missiler og dræbte mindst 13 mennesker.
En nyere artikel oplyser også, at over 70 blev såret under nattens angreb. Det udbygger det allerede bekræftede billede af et meget omfattende russisk angreb mod flere ukrainske storbyer.
Kyiv blev natten til 24. maj 2026 ramt af et omfattende russisk angreb med droner og ballistiske missiler.
Angrebet ramte alle distrikter i den ukrainske hovedstad ifølge dækningen, og både boliger, en skole og butikker blev ramt.
Ukraine opbygger et lagdelt luftforsvar mod russiske droneangreb med AI, mobile hold og billige interceptor-droner.
Systemet beskrives som et forsøg på at spare dyr ammunition og gøre forsvaret mere skalerbart mod store dronebølger.
Mindst én person blev dræbt og 21 såret under det russiske angreb mod Kyiv den 24. maj 2026.
Døds- og sårtallene fremgår af den mere udførlige opfølgning på angrebet mod Kyiv.
USA planlægger at reducere antallet af kampklare brigader i Europa, men fastholder sin overordnede Nato-afskrækkelse siden 2022.
Artiklen beskriver en omlægning med større vægt på mobilitet og modernisering frem for et simpelt tilbagetog.
Rusland indledte 20. maj 2026 en stor atomberedskabsøvelse med 64.000 deltagere.
Øvelsen blev fremstillet som både civilforsvar og et politisk signal til udlandet.
Rusland hævder natlige angreb ramte militærfabrikker i Kyiv
Rusland hævder, at natlige angreb ramte militærfabrikker i Kyiv.
Rusland udløser massivt luftangreb mod Kyiv og ukrainske byer
Natten til tirsdag blev Kyiv og andre større byer ramt af et massivt russisk luftangreb. Mindst 13 døde og over 70 sårede. Ifølge Ukraines forsvarsministerium blev der affyret 656 droner og 73 missiler, og angrebene har forårsaget omfattende ødelæggelser. Situationen udvikler sig, og forsvaret kæmper fortsat mod angrebene.
Dronedata antyder russisk tilbageslag i Ukraine-krigen
Rusland tyder droneovervågning på betydelige tilbageslag i Ukraine-krigen, og udviklingen kan påvirke Europas sikkerhed og NATO-samarbejdet.
Artikler i denne historie
Russisk storangreb mod Ukraine dræbte mindst 13
Mindst 13 blev dræbt og over 70 såret, da Rusland natten til tirsdag angreb Kyiv, Dnipro og Kharkiv med 656 droner og 73 missiler.
Russisk storangreb rammer Kyiv, Dnipro og Kharkiv
Russisk natteligt storangreb ramte Kyiv, Dnipro og Kharkiv tirsdag. Mindst fire blev dræbt, flere såret, og boligblokke blev ramt i Kyiv.
Ukraine rammer russiske forsyninger med AI droner
Ukraine har den seneste uge ramt mindst 14 russiske forsyningskøretøjer med AI-droner og øger presset på Moskvas logistik bag fronten.
NATO skal reagere på droner før motivet er klart
NATO må reagere hurtigt på droneindtrængninger i allieret luftrum, før motivet er klart, fordi sikkerhed og fælles situationsbillede går først.
Rusland advarer diplomater mod at blive i Kyiv
Rusland advarer diplomater og internationale ansatte mod at blive i Kyiv og kobler nye angreb til beslutningscentre efter weekendens massive angreb.
Kyiv ramt i alle distrikter efter russisk angreb
Russisk angreb mod Kyiv natten til søndag ramte alle distrikter. Mindst én blev dræbt, 21 såret, og boliger, skole og butikker blev ramt.
Kyiv ramt af nyt angreb, mindst én dræbt
Kyiv blev natten til søndag ramt af et nyt russisk angreb med droner og ballistiske missiler. Mindst én er dræbt, og flere distrikter er ramt.
Oresjnik gør Zelenskyjs advarsel mere alvorlig
Zelenskyj advarer om, at Rusland kan bruge Oresjnik i et koordineret angreb med droner og missiler mod Ukraine, hvilket øger presset på luftforsvaret.
Zelenskyj advarer om hypersonisk russisk angreb
Zelenskyj advarer om muligt russisk angreb med hypersonisk missil. Et Kinzjal-angreb kan give Ukraine markant kortere varslingstid.
Droneangreb på begravelse viser mønster i Ukraine
Droneangreb mod en begravelse i Ukraine føjer sig til et mønster, hvor civile samlingssteder rammes. Droner gør angreb hyppigere og sværere at afværge.
Ukraine siger, at kemisk anlæg er ramt i Rusland
Ukraine siger, at et kemisk anlæg 1.700 km inde i Rusland er ramt, et muligt tegn på større rækkevidde og nye mål i angreb på russisk industri.
Ukraine siger, at et russisk raffinaderi er ramt
Ukraine siger at have ramt et russisk olieraffinaderi. Angrebet passer ind i en strategi mod Ruslands energi, logistik og brændstofforsyning.
Ukraine bygger lagdelt forsvar mod russiske droner
Ukraine bygger et lagdelt luftforsvar mod russiske droner med AI, Sky Map, mobile hold og billige interceptor-droner for at spare dyr ammunition.
Russisk afskæring af RAF-fly øger kriserisiko
Russisk afskæring af britisk RAF-overvågningsfly over Sortehavet øger risikoen for fejlbedømmelser og ny krise mellem Rusland og Nato.
Baltikum betaler dyrt for hård linje mod Rusland
Baltikum holder fast i en hård linje mod Rusland, støttet af NATO. Det koster dyrt, men ses som nødvendigt for at afskrække Moskva.
Russisk atomøvelse samler 64.000 deltagere
Rusland har startet en stor atomberedskabsøvelse med 64.000 deltagere, som ses som både civilforsvar og et politisk signal til omverdenen.
USA skærer ned på kampklare brigader i Europa
USA vil reducere antallet af kampklare brigader i Europa, men fastholder kursen siden 2022 med fokus på mobilitet, modernisering og Nato-afskrækkelse.
Nato skyder ukrainsk drone ned over Estland
Nato har skudt en ukrainsk drone ned over Estland. Den lille hændelse kan få stor politisk betydning for Baltikums støtte til Ukraine.