Juni markerer rekordhøje civile tab i Ukraine ifølge FN
I Ukraine var juni den dødeligste måned for civile i fire år, ifølge FN og AFP, med mindst 567 døde. Ukraines præsident Zelenskyj kræver mere luftforsvar fra allierede, mens europæiske ledere mødes om sikkerhedssamarbejde. I Frankrig deltager Mette Frederiksen ved et topmøde, hvor luftforsvar og et fælles europæisk ballistisk missilforsvar er på dagsordenen; ni lande har indledt et fælles projekt.
Mindst 293 civile blev dræbt og 1.990 såret i Ukraine i juni, oplyser FN's menneskerettighedsovervågningsmission tirsdag. Juni blev dermed måneden med de højeste samlede civile tab siden april 2022 og overgik maj, hvor 274 civile blev registreret dræbt. [1]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og deltag i diskussionerne på tværs af artikler.
FN peger på langtrækkende angreb og droner
Ifølge FN blev stigningen drevet af langtrækkende missil- og droneangreb mod bycentre langt fra fronten samt en mere intensiv brug af kraftige våben i tætbefolkede områder. Samtidig er brugen af kortdistancedroner nær frontlinjerne steget, hvilket ifølge FN både har øget risikoen for civile og gjort evakueringer og humanitære indsatser vanskeligere.
“Tallene viser en alarmerende eskalerende tendens med stigende civile tab, drevet af den intensiverende brug af kraftige våben, som er særligt dødelige, når de bruges i tætbefolkede byområder.”
FN's midtvejsopgørelse viser også, at 1.396 civile blev dræbt og 7.978 såret i årets første seks måneder. Det er en stigning på 37 procent i forhold til samme periode i 2025 og 114 procent sammenlignet med året før. [2]
Angreb rammer også langt fra fronten
Langtrækkende angreb mod større byer har ifølge missionen været den vigtigste årsag til civile tab, mens droner tæt på fronten har skåret ind i mulighederne for at få mennesker væk og nødhjælp frem.
Tidligere på sommeren beskrev FN også, hvordan systematiske angreb på energiinfrastruktur gennem vinteren 2025 til 2026 havde forværret civile vilkår. I perioden oktober til marts blev der registreret 423 angreb på elproduktion, transmissionsanlæg og distributionsnet samt 74 angreb mod varmeinfrastruktur. Det har betydet længerevarende afbrydelser af strøm, varme, vand og sanitet. [3]
Zelenskyj presser allierede for mere luftforsvar
De nye tal falder sammen med et fornyet ukrainsk pres for mere luftforsvar fra europæiske allierede. Præsident Volodymyr Zelenskyj har de seneste dage brugt møder med europæiske ledere til at efterlyse flere kapaciteter mod missiler og droner.
Mandag deltog statsminister Mette Frederiksen i et møde i Frankrig med andre europæiske ledere, hvor luftforsvar var på dagsordenen. Samtidig meddelte Ukraine, Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Nederlandene, Norge, Spanien, Sverige og Storbritannien, at de vil opbygge et fælles europæisk samarbejde om ballistisk missilforsvar.
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi til enhver tid revidere den og hurtigst muligt udgive en opdateret version.
Transparens
Fra signal til udgivelse
En komplet gennemgang af arbejdsprocessen, fra et ubetydeligt signal i rå data til et undersøgt og gennemresearchet emne med korrektur og godkendelse.
AFP, med mindst 567 døde. Ukraines præsident Zelenskyj kræver mere luftforsvar fra allierede, mens europæiske ledere mødes om sikkerhedssamarbejde. I Frankrig deltager Mette Frederiksen ved et topmøde, hvor luftforsvar og et fælles europæisk ballistisk missilforsvar er på dagsordenen; ni lande har indledt et fælles projekt.
Se lignende artikler på Google
