Folketinget kræver svar om Lars Bojes annoncer

Folketinget vil have svar på Lars Bojes annoncer

Administrationen vurderer, at annoncer, som medvirker til at indsamle vælgererklæringer, har til formål at fremme valg af kandidater. Derfor falder de efter administrationens opfattelse uden for de formål, som gruppestøtten må bruges til. Den vil nu tage kontakt til Lars Boje Mathiesen for at sikre, at sådanne udgifter i givet fald dækkes af andre midler, og at regnskaberne bliver rettet til. ^[2]

Det er en væsentlig markering, fordi Folketinget dermed ikke nøjes med at notere et politisk kontroversielt forbrug. Administrationen siger direkte, at en bestemt type annoncering efter dens vurdering ikke hører hjemme i den offentlige støtteordning.

En annonceøkonomi, der stikker markant ud

Det tal skiller sig voldsomt ud. De øvrige partier og løsgængere brugte samlet lidt over fire procent af gruppestøtten på samme post i 2024. Gennemsnittet lå omkring 54.000 kroner per folketingsmedlem. Bojes niveau var altså ikke bare højt. Det lå i en helt anden kategori.

Hvor går grænsen i reglerne?

Sagen handler ikke om et generelt forbud mod politisk kommunikation for offentlige støttekroner. Gruppestøtte må bruges til partiarbejde og politisk virksomhed i Folketinget. Men grænsen ser ud til at gå, når pengene bruges til aktiviteter, der mere direkte har karakter af valgkamp eller kandidatfremme.

Den fortolkning er også i tråd med den kritik, der tidligere er kommet fra valgforskere. Forskningschef Roger Buch har peget på, at meget af annonceringen slet ikke handlede om at skabe politisk debat, men om at skaffe vælgererklæringer. Hvis det er rigtigt, er problemet ikke mængden af annoncer alene, men formålet med dem.

Det uklare punkt er konsekvensen

Men politisk er den mere end teknisk bogføring. Den rammer et sårbart punkt i dansk demokrati: om offentlige støttekroner bruges til parlamentarisk arbejde eller til at bygge en kampagnemaskine på sociale medier.

Boje lovede åbenhed, men dokumentationen mangler

Da kampagnen for vælgererklæringer kørte i anden halvdel af 2024, sagde Lars Boje Mathiesen offentligt, at der ville blive lagt fuld dokumentation frem, og at alle regler blev overholdt. Han henviste også til eksterne statsautoriserede revisorer.

Alligevel har medier efter gentagne henvendelser ikke fået dokumentation for, hvordan de omfattende reklameudgifter konkret blev finansieret. Hans revisor har heller ikke besvaret spørgsmål.

Det efterlader et hul i sagen. For Lars Boje Mathiesen kan stadig have et forsvar: at annoncerne helt eller delvist blev betalt af private eller partinære midler uden for gruppestøtten, eller at opslagene havde et bredere politisk sigte end ren vælgererklæringsindsamling. Men uden dokumentation står det forsvar svagt.

Blik fremad

Sagen er vigtig, fordi den kan sætte en skarpere standard for, hvordan folketingsmidler må bruges i en tid, hvor politisk kommunikation i stigende grad foregår som betalt, målrettet annoncering på platforme som Facebook.

Hvis Folketingets Administration fastholder sin fortolkning, er signalet klart: Skattekroner må ikke bruges til den digitale genvej til stemmesedlen. Det vil ikke kun ramme Lars Boje Mathiesen, men også definere grænsen for, hvor aggressivt folketingsmedlemmer fremover kan bruge offentlige midler til at bygge nye partier op.