GLS skærper kontrol af danske underleverandører

Det er et prespunkt for en virksomhed, der er dybt afhængig af eksterne vognmænd i den sidste del af leveringskæden. Netop her ligger en stor del af den praktiske drift: chauffører, biler, ruter og den daglige pakkehåndtering, som kunderne møder som "GLS", selv om arbejdet i mange tilfælde udføres af selvstændige selskaber.

Skandalen rammer dér, hvor GLS er mest sårbar

GLS' danske direktør, Steen Ravnsbæk Kristensen, siger, at selskabet allerede stiller krav til sine leverandører, men nu vil øge kontrollen og besøge dem oftere for at følge deres drift og økonomi tættere. ^{[1] [2]}

Danmark – oversigt over GLS' danske netværk og underleverandørers placering

Maps

Det lyder teknisk, men konsekvensen er enkel: GLS erkender, at den nuværende kontrol ikke har været nok.

Finans' research peger ifølge omtalen på, at flere nuværende GLS-samarbejdspartnere tidligere har været involveret i selskaber, som med falske fakturaer forsøgte at opnå skattemæssige fordele. De involverede personer afviser enten kendskab til fiktive fakturaer eller at have gjort noget forkert. ^[1]

Mere fysisk tilsyn, men de centrale spørgsmål mangler stadig svar

I compliance-miljøer er retningen ellers klar. Både OECD's due diligence-principper og internationale standarder som ISO 37001 bygger på risikobaseret kontrol, dokumentation og klare opfølgninger, ikke kun tillidserklæringer. Tendensen i EU og Norden går samtidig mod hårdere krav til leverandørstyring, især hvor virksomheder bruger lange kæder af underleverandører. ^{[3] [4]}

Risikoen er større end én dårlig sag

For GLS handler det ikke kun om omdømme. Hvis samarbejdspartnere viser sig at være involveret i skattefusk eller anden alvorlig økonomisk kriminalitet, kan det føre til dyrere kontrolapparat, kontraktbrud, svækket kundetillid og større opmærksomhed fra myndigheder og erhvervskunder. ^[3]

Det rammer på et tidspunkt, hvor logistiksektoren i forvejen er presset af internationale forstyrrelser. GLS-koncernen har de seneste uger også håndteret driftsproblemer uden for Danmark, blandt andet suspenderede leverancer til flere lande i Mellemøsten og strejker i Italien. Det gør robust leverandørstyring endnu vigtigere, også i Danmark. ^[5]

Samtidig er der meget på spil. I det seneste danske regnskabsår omsatte GLS for 368,6 millioner euro, omkring 2,75 milliarder kroner, og leverede et overskud efter skat på 40,4 millioner euro. Begge dele var højere end året før.

Blik fremad

Sagen er derfor større end endnu en pinlig leverandørhistorie. Den handler om, hvorvidt et af Danmarks største pakkeselskaber faktisk ved, hvem der bærer dets brand ude på vejene.

Italien – områder i GLS' netværk berørt af strejker og driftsproblemer

Maps

Hvis GLS mener det alvorligt, bliver næste test ikke formuleringerne i en kommentar. Det bliver, om selskabet tør afbryde samarbejder hurtigt, når kontrollen finder noget, der ikke kan forklares væk.