Verdo kan skulle betale 250 millioner tilbage

Sagen rammer et selskab, der allerede har måttet sende meget store beløb retur til især varmekunder efter tidligere afgørelser fra tilsynet. Dermed vokser et mønster frem, som er mere alvorligt end endnu en enkelt fejl i tariffastsættelsen: Verdo ser ud til igen at være i konflikt med de regler, der skal beskytte forbrugerne mod overbetaling i et monopolpræget marked. ^[2]

Endnu en sag i en lang række

Kernen i den nye sag er, at Forsyningstilsynet mener, at Verdo har opkrævet for meget hos varmeforbrugerne. Det foreløbige beløb på omkring en kvart milliard kroner placerer sagen i den tunge ende, også for en stor energikoncern. ^[1]

Det danske varmesystem bygger på hvile-i-sig-selv-princippet. Selskaberne må ikke bruge fjernvarmekunder som indtægtskilde ud over de godkendte omkostninger. Derfor bliver tilbagebetalingssager politisk og økonomisk sprængfarlige. De handler ikke kun om regnskabsteknik, men om tillid til et system, hvor kunderne typisk ikke bare kan skifte leverandør.

Hvad tidligere afgørelser viser

Verdo-sagen i Herning viser et tilbagebetalingsforløb til fjernvarmekunder

Maps

Offentligt tilgængelige afgørelser giver et billede af en historik, der går flere år tilbage og også omfatter selskaber i Verdo-koncernen under tidligere navne.

Et eksempel er sagen om Verdo Varme Herning A/S, tidligere Energigruppen Jylland Varme A/S og senere ENIIG Varme A/S. Her traf Forsyningstilsynet i august 2021 afgørelse om, at en konstateret overdækning på 259.742 kroner skulle afvikles ved at indregne beløbet i tariffen inden udgangen af 2022. Sagen udsprang af tilsynets vurdering af aftaler om energibesparelser i kontrolåret 2016. Beløbet er lille i forhold til den nye sag, men pointen er vigtig: Tilsynet har i årevis forholdt sig aktivt til, om de opkrævede priser og omkostninger var lovlige. ^[4]

De offentlige dokumenter viser også noget andet: Der er ikke nødvendigvis en enkel og offentligt tilgængelig opdeling mellem, hvor meget der er gået tilbage til husholdninger, og hvor meget erhvervskunder har fået. Fordelingen afhænger typisk af tariffer, forbrug og den konkrete periode. For udenforstående gør det det vanskeligere at vurdere, præcist hvem der har båret regningen.

Mangel på gennemsigtighed gør sagen tungere

For Verdo er udfordringen derfor dobbelt. Koncernen skal både håndtere tilsynets materielle kritik og overbevise kunder, kommuner og långivere om, at den har styr på regelgrundlaget fremover.

Hvad en tilbagebetaling kan betyde for Verdo

Det er væsentligt, at en tilbagebetaling ikke er det samme som en strafbetaling til staten. Men for selskabets økonomi kan effekten ligne en stor engangsbelastning. Hvis Verdo skal refundere et betydeligt beløb, kan det påvirke investeringsplaner, lånebehov og tempoet i andre projekter.

Kunderne kan få penge tilbage, men usikkerheden består

For varmekunder lyder en tilbagebetaling umiddelbart som gode nyheder. Alligevel er der et mere kompliceret regnestykke bag. Hvis et forsyningsselskab bliver tvunget til at føre for meget opkrævede beløb tilbage, kan det på kort sigt lette regningen. Men hvis selskabet samtidig får dårligere økonomisk råderum, kan det påvirke fremtidige investeringer og potentielt presse kommende tariffer.

Det ændrer dog ikke ved hovedsagen: Reglerne er netop lavet for at forhindre, at selskaber opkræver mere end lovligt. Forbrugernes beskyttelse er ikke et ekstra hensyn. Den er selve fundamentet.

Et større problem end Verdo alene

Sagen peger også på et mere generelt spørgsmål i forsyningssektoren: Er reglerne blevet så tekniske, at selskaberne reelt har svært ved at navigere i dem, eller er problemet snarere, at nogle selskaber presser grænserne for langt?

En økonomiprofessor har i den aktuelle debat peget på, at den gentagne tilsynsaktivitet omkring Verdo tyder på vedvarende problemer med at forstå reglerne. Det er en skarp vurdering. Modargumentet fra selskaber i lignende sager vil typisk være, at varmeprisregulering er kompleks, og at efterfølgende myndighedstolkninger kan ændre det billede, selskaberne handlede efter. ^[3]

Begge synspunkter kan være rigtige på samme tid. Men i et monopolmarked falder tvivlen sjældent ud til selskabets fordel. Når kunderne ikke kan vælge en anden leverandør, bliver kravet til præcision og lovmedholdelighed højere, ikke lavere.

Blik fremad

Det afgørende nu er, om Forsyningstilsynets udkast ender som en endelig afgørelse, og hvordan en eventuel tilbagebetaling skal gennemføres. Den proces bliver central for både kunderne og Verdos økonomi.

For Verdo er dette ikke længere bare endnu en sag. Det er en test af, om koncernen kan genopbygge troværdighed efter år med tilbagevendende regulatoriske slagsmål. For kunderne er sagen mere enkel: Hvis der er opkrævet for meget, skal pengene tilbage. I et fjernvarmesystem uden reel konkurrence er det den mindst kontroversielle konklusion af alle.