Hamas afviser plan om afvæbning i Gaza

Det er et direkte sammenstød med den linje, Israel har lagt: ingen videre bevægelse mod fase to uden fremskridt på Hamas' afvæbning. Resultatet er et klassisk dødvande, hvor begge parter gør næste skridt betinget af, at modparten flytter sig først.

Hvad planen faktisk går ud på

Kort over Gaza og Cairo i forhold til den aktuelle våbenhvile og afvæbningsplanen

Maps

Ifølge de oplysninger, der er kommet frem, bygger planen på et princip om gensidighed. Hamas og andre væbnede grupper i Gaza skulle dekommissionere våben trin for trin, mens Israel parallelt gennemfører en gradvis militær tilbagetrækning. Samtidig er afvæbningen koblet til konkrete gevinster for Gaza: flere nødhjælpsleverancer, adgang for byggematerialer og en overførsel af den civile administration til en national komité. ^[3]

Det er netop den kobling, der skulle gøre planen politisk salgbar. For Hamas er våbnene ikke blot et sikkerhedsspørgsmål, men et magtspørgsmål og et forhandlingskort. Derfor har bevægelsen også signaleret, at emnet kun kan diskuteres som del af en bredere politisk løsning, ikke som en isoleret indrømmelse.

Hvorfor Hamas siger nej nu

Hamas' budskab til mæglerne er, at Israel først skal levere på fase ét. Bevægelsen peger især på manglende opfyldelse af de resterende punkter i våbenhvilen og kræver garantier mod israelske brud, før nye forhandlinger kan begynde. ^[4]

Det er vigtigt, fordi første fase allerede skulle have skabt grundlaget for næste skridt: stop for de store kamphandlinger, udveksling af israelske gidsler og palæstinensiske fanger samt en delvis israelsk tilbagetrækning. ^[5] Men selv efter våbenhvilen trådte i kraft i oktober 2025, er volden ikke ophørt fuldstændigt. Ifølge sundhedsmyndighederne i Gaza er hundredvis blevet dræbt siden da.

Set fra Hamas' side undergraver det hele idéen om at forhandle afvæbning, mens Israel stadig beskyldes for ikke fuldt ud at have leveret på de eksisterende aftaler. Set fra israelsk side er pointen den modsatte: uden afvæbning er der ingen troværdig vej til en varig afslutning på krigen.

Egypten, USA og presset på mæglerne

En Hamas-delegation har været i Kairo for at mødes med den egyptiske efterretningstjeneste, hvilket understreger, at Egypten fortsat er den mest centrale regionale mægler. USA presser samtidig på for at få fase to i gang, mens Qatar og Tyrkiet også indgår i den kreds, der har forsøgt at holde processen samlet.

For mæglerne er problemet, at anden fase er designet som en byttehandel. Hvis der ikke er tillid til, at den ene side leverer, falder hele konstruktionen fra hinanden. Det rammer ikke kun forhandlingerne, men også udsigten til genopbygning. Mladenovs model gør nemlig adgang til større genopbygningsprojekter afhængig af, at afvæbningssporet bevæger sig fremad. ^[6]

Blik fremad

Det nye i udviklingen er ikke bare, at Hamas siger nej til afvæbning. Det nye er, at bevægelsen gør afvisningen eksplicit betinget af Israels opfyldelse af fase ét, og dermed flytter konflikten fra et principspørgsmål til et spørgsmål om sekvens og garantier.

Det gør våbenhvilen mere sårbar. Så længe anden fase står stille, bliver nødhjælp, genopbygning og den politiske overgang i Gaza holdt som gidsler af den samme fastlåste logik: ingen afvæbning uden israelsk opfyldelse, ingen israelsk fremdrift uden afvæbning. Det er præcis den slags cirkel, der tidligere har fået Gaza-aftaler til at bryde sammen.