I Danmark er Højesteret nået til en afgørelse, der godkender to kvindelige lærerstuderendes nej til at give hånd til en mandlig vejleder. Ida Auken kræver derfor en lovændring, så håndtryk ikke længere bliver et krav i arbejdssammenhænge. Sagen rejser samtidig spørgsmål om religiøse og kønsrelaterede forventninger i undervisningsmiljøer.
Indledende signal
Hændelse 13. maj 18.29
50
Auken kræver lovændring efter højesterets håndtryksafgørelse
Under udvikling·13. maj 18.40
Håndtryksdom får Ida Auken til at kræve ny lov
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Højesterets dom i sagen om to lærerstuderende, der af religiøse grunde nægtede at give hånd til mandlige kolleger, har straks udløst et politisk modsvar. Socialdemokratiets Ida Auken siger, at loven bør ændres, fordi det efter hendes vurdering ikke skal være acceptabelt at afvise håndtryk med mænd i en professionel sammenhæng.
Dommen faldt onsdag og sætter punktum i en principiel sag om grænsen mellem religionsfrihed og arbejdspladsers krav om almindelig omgangsform. Højesteret gav de offentlige arbejdsgivere medhold i, at et krav om håndtryk eller tilsvarende fysisk hilsen kunne indgå som en legitim del af jobbet i skolen. [1]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
En dom med større rækkevidde end den konkrete sag
Sagen handler formelt om to kvinder på læreruddannelsen. Reelt handler den om, hvor langt religiøse hensyn rækker, når man træder ind i funktioner, hvor man repræsenterer en offentlig institution.
Det centrale i Højesterets linje er, at et krav om at hilse ens på mænd og kvinder ikke i sig selv blev anset som ulovlig forskelsbehandling. Dermed lægger dommen sig i forlængelse af en bredere europæisk retspraksis, hvor domstole ofte giver arbejdsgivere et vist råderum, hvis reglerne håndhæves ensartet og tjener et sagligt formål. [2] [3]
For skoler og andre offentlige arbejdspladser er signalet klart: Krav om lige behandling i hverdagskontakten kan veje tungere end individuelle religiøse forbehold.
Ida Auken vil flytte sagen til Christiansborg
Det nye er derfor ikke dommen alene, men at Socialdemokratiet nu åbner for lovindgreb. Ida Auken mener, at Folketinget bør præcisere reglerne, så man ikke overlader spørgsmålet til enkeltsager og domstole.
Det peger mod en politisk debat om, hvorvidt Danmark skal lovfæste et mere eksplicit krav om, at offentligt ansatte og studerende i praksis skal møde begge køn på samme måde. Den slags lovgivning findes allerede indirekte i andre dele af integrations- og beskæftigelsespolitikken, blandt andet i håndtrykskravet ved statsborgerskabsceremonier, som tidligere har været genstand for både politisk strid og juridisk prøvelse. [4]
Mere end symbolpolitik
Netop derfor bliver sagen næppe stående som en smal kulturkamp. For tilhængere handler den om ligestilling, myndighedskultur og social integration. For kritikere vil spørgsmålet være, om staten går for langt ind i borgeres religionsudøvelse, når et håndtryk gøres til princip.
Hvor slaget nu står
Hvis Auken vil have loven ændret, kræver det et flertal, og det er langt fra givet, hvordan regeringen vil placere sig. Men dommen har flyttet udgangspunktet: Juridisk er der nu givet grønt lys til en stram linje. Det næste spørgsmål er politisk, om Christiansborg vil gøre den linje endnu tydeligere i loven.
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Håndtryksdom får Ida Auken til at kræve lovændring” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10