Rigsadvokaten har ansøgt om tilladelse til at få Hjallerup-drabssagen prøvet ved Højesteret. Sagen omhandler en 13-årig pige, der i marts 2024 blev dræbt af sin eks-kæreste på 17 år; to instanser har idømt ham 12 års fængsel. Nu ønskes spørgsmålet om forvaring vurderet af Højesteret, hvilket kan få principiel betydning for lignende sager.
Indledende signal
Hændelse 5. maj 11.25
64
Rigsadvokaten anmoder om at få Hjallerup-drabssagen prøvet ved Højesteret
Aktuel·5. maj 12.04
Hjallerup-sagen kan ende i Højesteret
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Rigsadvokaten vil have Højesteret til at tage stilling til et spørgsmål, som de lavere instanser ikke har villet gå med på: Kan en 17-årig, ustraffet gerningsmand idømmes forvaring for drab og voldtægt, hvis farligheden vurderes at være høj nok?
Det er det nye i Hjallerup-sagen. Både byretten og Vestre Landsret har givet den nu 20-årige mand 12 års fængsel for drabet på en 13-årig pige i marts 2024, selv om anklagemyndigheden i begge instanser krævede forvaring. Nu har Rigsadvokaten søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke sagen til Højesteret.
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
En principiel prøve af forvaringens grænser
Rigsadvokaten begrunder ansøgningen med, at sagen rejser et principielt spørgsmål. Kernen er ikke skyld, men sanktionen: om dansk ret giver plads til forvaring, når den dømte var meget ung og ikke tidligere straffet, men samtidig er dømt for ekstremt alvorlig personfarlig kriminalitet.
Forvaring er en tidsubestemt sanktion. Den bruges i de mest alvorlige sager, når en almindelig fængselsstraf ikke vurderes at beskytte samfundet tilstrækkeligt mod ny grov vold, drab, voldtægt eller lignende forbrydelser. Det afgørende er ikke alene forbrydelsens brutalitet, men også en konkret vurdering af fremtidig farlighed. [1]
Netop den vurdering gør ordningen juridisk og politisk sprængfarlig i sager med unge gerningsmænd. Dansk ret bygger normalt på, at unge lovovertrædere skal behandles med særligt hensyn til alder og mulighed for udvikling. Forvaring peger i den modsatte retning, fordi sanktionen i praksis kan vare meget længe. [2]
Hvorfor sagen skiller sig ud
Hjallerup-sagen er usædvanlig, fordi den tvinger domstolene til at afveje to hensyn, som kolliderer direkte: beskyttelsen af offentligheden og idéen om, at meget unge gerningsmænd ikke bør låses fast i en ordning, der i realiteten kan blive længere og mere indgribende end en lang fængselsstraf.
I praksis bliver forvaringsdømte ikke automatisk løsladt efter et bestemt antal år. Sagen vurderes løbende, og ophør eller prøveudskrivning kræver, at faren for ny alvorlig kriminalitet anses for væsentligt reduceret. [1] De senere år har forvaringsdømte typisk siddet inde i lange perioder, ofte længere end 15 år før en eventuel prøveudskrivning. Endelige ophævelser er sjældne.
Det er netop derfor, spørgsmålet om alder fylder så meget. Internationale og kriminologiske miljøer peger ofte på, at sene teenagere og unge voksne er mere foranderlige end ældre gerningsmænd, og at risikovurderinger derfor er mere usikre i den aldersgruppe. [3] [4] Omvendt vil anklagemyndigheden hæfte sig ved, at når retspsykiatriske vurderinger peger på høj risiko for ny alvorlig vold, må samfundsbeskyttelsen veje tungest.
Hvad Højesteret kan komme til at afgøre
Hvis Procesbevillingsnævnet giver grønt lys, bliver sagen mere end endnu en ankesag. Så bliver den en rettesnor for, hvor langt dansk praksis kan strækkes i sager mod unge gerningsmænd.
En Højesteretsdom vil ikke kun få betydning for Hjallerup-sagen, men også for fremtidige drabs- og voldtægtssager, hvor gerningsmanden er tæt på myndighedsalderen. Den kan enten cementere en høj tærskel for forvaring af unge, eller åbne for, at alder og manglende tidligere kriminalitet ikke i sig selv står i vejen, hvis farligheden vurderes som tilstrækkeligt alvorlig.
Bundlinjen
Sagen handler nu mindre om den konkrete strafudmåling og mere om princippet bag den. Hvis Højesteret slipper den ind, skal landets øverste domstol trække en skarpere grænse for, hvornår dansk ret opgiver tidsbestemt straf til fordel for ubestemt indespærring, også når den dømte stadig var barn i lovens forstand, da forbrydelsen blev begået.
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Hjallerup-sagen kan ende i Højesteret om forvaring” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10