I Danmark har Lolland Kommune opsagt tre kommunalt finansierede abonnementer på Folketidende efter, at borgmesteren kritiserede avisen. Ifølge Journalisten vurderer to forvaltningsretseksperter, at beslutningen sandsynligvis er i strid med loven. Sagen rejser spørgsmål om brugen af offentlige midler som svar på journalistik.
Indledende signal
Hændelse 7. maj 07.12
54
Kommunens opsigelse af lokalt avisabonnement kan være ulovlig
Under udvikling·7. maj 07.26
Lolland kan have brudt loven i opgør med avis
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Kommuner må gerne købe, opsige og omlægge abonnementer. Men de må ikke bruge indkøbsmagten som straf mod kritisk journalistik. Det er kernen i den sag, der nu rammer Lolland Kommune, efter at tre kommunalt betalte abonnementer på Folketidende blev opsagt kort efter offentlig kritik fra borgmester Marie-Louise Brehm-Nielsen. [1] [2]
Det betyder i praksis, at Lolland Kommune godt kan opsige et abonnement, hvis der er almindelige driftsmæssige grunde, besparelser, ændrede behov eller en samlet indkøbsvurdering. Men hvis opsigelsen sker som repressalie efter en kritisk artikel, skifter sagen karakter.
Professor Frederik Waage fra Syddansk Universitet siger, at han har svært ved at se, hvordan en sådan beslutning skulle kunne træffes lovligt. Professor Michael Gøtze fra Københavns Universitet peger på samme skel: Et abonnement kan opsiges, men ikke som strafaktion. [3]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Saglighedskravet er centralt i forvaltningsretten
Selv når en kommune handler i et område med et vist skøn, er den bundet af uskrevne forvaltningsretlige principper. Her er saglighed et af de vigtigste. Myndigheder må ikke bruge økonomiske dispositioner til at fremme uvedkommende formål, for eksempel at lægge pres på en avis.
Det handler ikke kun om abonnementer. Det samme gælder annoncering, hvis den bruges som belønning eller sanktion i forhold til dækningen. Hvis kommunen bevidst flytter annoncekroner væk fra et medie på grund af kritisk journalistik, vil det efter samme logik være usaglig forvaltning.
Sagen rækker ud over Lolland
Det særlige ved denne sag er, at koblingen mellem kritik og opsigelse fremstår usædvanligt tydelig. Ifølge de tilgængelige oplysninger kom opsigelserne kort efter borgmesterens offentlige angreb på Folketidendes journalistik. Samtidig har den tidligere borgmester Holger Schou Rasmussen foreslået helt at stoppe både abonnementer og annoncer. [4]
Dermed er sagen ikke længere en intern administrativ prioritering. Den rejser spørgsmålet, om en kommune forsøger at bruge sin økonomiske rolle til at påvirke et lokalt medies adfærd.
I et land som Danmark, der normalt ligger i toppen internationalt på pressefrihed, er den type sager ekstra følsomme. Nordiske lande bliver ofte fremhævet som eksempler på robuste institutioner og stærk beskyttelse af journalistik. Netop derfor vækker det opsigt, når en kommune ser ud til at bevæge sig i den modsatte retning. [5] [6]
Grundloven beskytter mod censur, men sagen handler om noget andet
Grundlovens § 77 forbyder forhåndscensur og beskytter ytringsfriheden. Kommunen kan derfor ikke bestemme, hvad en avis må skrive. Men økonomisk pres kan i praksis have en lignende nedkølende effekt, især i et lokalt mediemarked, hvor annoncer og institutionelle abonnementer kan have reel betydning. [7]
Juridisk vil sagen næppe blive behandlet som klassisk censur. Den vil snarere blive vurderet som et spørgsmål om usaglig myndighedsudøvelse og mulig magtfordrejning, altså at en offentlig myndighed bruger sine beføjelser til et formål, de ikke er givet til.
Det er et velkendt princip i dansk forvaltningsret, også selv om der ikke findes en særskilt lovparagraf om netop kommunale avisabonnementer.
Hvad kan konsekvenserne blive?
Hvis et tilsyn eller en juridisk vurdering konkluderer, at kommunen har handlet ulovligt, er det mest nærliggende udfald kritik og krav om at ændre praksis. Ankestyrelsen fører tilsyn med kommunernes lovlighed og kan i principielle sager gå ind, hvis der er grundlag for det.
En sådan sag kan føre til, at kommunen må genoverveje beslutningen, præcisere sine indkøbsregler eller adskille politiske reaktioner fra administrative dispositioner langt skarpere end i dag.
De politiske omkostninger kan være større end de juridiske
Selv hvis sagen ikke ender i en tung formel sanktion, kan den få betydelige politiske følger. Lokale medier er en central del af den demokratiske kontrol med kommunerne. Hvis en borgmester eller et byrådsflertal opfattes som villige til at straffe kritisk dækning økonomisk, rammer det hurtigt troværdigheden.
Det gælder også internt i forvaltningen. Embedsværket skal kunne dokumentere, at offentlige midler disponeres efter objektive kriterier, ikke efter politisk irritation.
Blik fremad
Sagen fra Lolland kan ende som mere end en lokal konflikt med Folketidende. Den kan blive en prøve på, hvor klart danske kommuner forstår grænsen mellem legitim økonomistyring og ulovligt pres på pressen.
Det afgørende spørgsmål er enkelt: Blev abonnementerne opsagt, fordi kommunen havde et sagligt behov for det, eller fordi avisen skrev noget, magthaverne ikke brød sig om? Hvis svaret er det sidste, er problemet ikke bare dårlig stil. Så er det et spørgsmål om lovligheden af den måde, offentlig magt bliver brugt på.
Nævnte virksomheder
Emner
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Lolland kan have brudt loven i opgør med lokal avis” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10