Hvad gør myndighedsudøvelse usaglig?
Når en kommune, styrelse eller anden offentlig myndighed behandler en sag, skal den holde sig til formålet med reglerne. Hvis en borger for eksempel får afslag på en tilladelse, fordi en sagsbehandler ikke bryder sig om personen, er der tale om usaglig myndighedsudøvelse. Det samme gælder, hvis myndigheden lægger vægt på køn, etnisk baggrund, personlige relationer eller andre uvedkommende hensyn.
Retssikkerhed og moderne forvaltning
Begrebet er centralt i forvaltningsretten, fordi det beskytter borgeren mod magtmisbrug. Hvis en myndighed handler usagligt, kan afgørelsen i nogle tilfælde blive underkendt af en klageinstans, en ombudsmand eller domstolene. Krav om begrundelse, journalisering og aktindsigt er netop med til at afsløre, om beslutninger hviler på et sagligt grundlag.
I dag er spørgsmålet også vigtigt i sager, hvor digitale systemer og delvist automatiske afgørelser bruges i sagsbehandlingen. Hvis et system bygger på skæve data eller irrelevante kriterier, kan usaglighed få en teknisk form, men problemet er stadig juridisk og demokratisk. Derfor er usaglig myndighedsudøvelse et vigtigt begreb i aktuelle debatter om diskrimination, algoritmer, forvaltning og tilliden til det offentlige.