Modstanden mod våben til Israel vokser i Senatet

Afstemningen lignede på papiret endnu et nederlag for den amerikanske venstrefløj. Senatet afviste et forslag om at blokere nye våbensalg til Israel. Men stemmetallene fortæller en anden historie: Modstanden mod ubetinget amerikansk støtte til Israel vokser, og den vokser nu et sted, der betyder mere end protester på gaden og vrede udtalelser fra aktivister, nemlig inde i Kongressen.

Det er dét nye problem for Israel.

En tabt afstemning, der stadig flytter noget

Hele 27 senatorer stemte for at blokere leverancerne. Det er langt fra et flertal, men det er heller ikke længere en symbolsk håndfuld. Når næsten tre dusin senatorer er villige til at gå imod den traditionelle linje om fortsatte våbenleverancer, er det et tegn på, at den gamle konsensus er ved at slå revner. ^[1]

Capitol-bygningen i Washington, DC — stedet for Senatets afstemning om våbenleverancer til Israel

Maps

Gaza-striben omkring Gaza City og det område, der nævnes i artiklen i forbindelse med konflikten og civile tab

Maps

Hvem stod hvor?

Skillelinjen gik i høj grad mellem Demokraternes venstrefløj og resten af Senatet. Sanders var frontfigur, og en gruppe progressive demokrater støttede linjen om at bruge Senatets beføjelser til at bremse våbensalg. Det var ikke nok til at vinde, men nok til at vise, at modstanden nu har en reel parlamentarisk kerne.

På den anden side stod både republikanske senatorer og centrale demokratiske topfolk. Både det republikanske flertal og ledende demokrater valgte at holde våbenstrømmen intakt. Det understreger, at den institutionelle magt i Washington stadig hælder klart mod fortsat støtte til Israel.

Men det afgørende er, at spændingen nu også går internt i det demokratiske parti. Her ligger den langsigtede risiko for Israel. Republikanerne er fortsat markant proisraelske, men hvis store dele af Demokraternes base og et voksende antal senatorer begynder at kræve betingelser, begrænsninger eller direkte stop for visse våbenleverancer, bliver støtten mindre stabil over tid.

Lobbyerne er stadig stærke, men ikke uimodsagte

I årtier har proisraelske lobbyorganisationer, især AIPAC og tilknyttede netværk, haft massiv indflydelse i amerikansk politik. De spiller stadig en tung rolle, både gennem kampagnestøtte, adgang til beslutningstagere og evnen til at definere, hvilke positioner der opfattes som politisk sikre eller farlige.

Det er ikke forsvundet.

Når organisationer offentligt hylder 27 ja-stemmer som et historisk fremskridt, er pointen ikke, at kampen er vundet. Pointen er, at en ny norm er ved at blive bygget: at støtte til Israel ikke længere automatisk er det samme som støtte til alle israelske militære handlinger. ^[1]

Det er ikke første gang, men det er større nu

Der har været lignende forsøg de seneste fem år på at begrænse amerikansk støtte til Israel, især efter store israelske operationer i Gaza. Forskellen nu er omfanget og timingen.

Det gør hver ny afstemning vigtigere, også når den tabes.

Hvorfor Washingtons proces betyder noget

Senatets mulighed for at blokere våbensalg gennem såkaldte joint resolutions of disapproval er snæver, og det kræver store flertal at ændre kursen varigt. Derfor ændrer denne afstemning ikke i sig selv amerikansk politik.

Det er også vigtigt for forsvarsindustrien. Hvis Israel i stigende grad bliver et politisk risikabelt eksportspor, får producenter og planlæggere et nyt problem: usikkerhed. Ikke fordi leverancerne stopper i morgen, men fordi de ikke længere fremstår helt politisk friktionsfri.

Hvorfor det rækker ud over USA

Jo mere den amerikanske debat flytter sig, desto sværere bliver det for allierede regeringer at fastholde, at våbeneksport kun er et teknisk spørgsmål. Det er blevet et spørgsmål om medansvar. ^[4]

Bundlinjen

Israel tabte ikke afstemningen. Men landet fik endnu et bevis på, at den politiske automatpilot i Washington ikke længere er, hvad den var.

Så længe et klart flertal i Senatet fortsat vil bevæbne Israel, er den umiddelbare skade begrænset. Den større historie er en anden: Antallet af amerikanske senatorer, der åbent vil bruge Kongressens magt til at bremse våben til Israel, er blevet stort nok til, at det ikke længere kan affejes som støj.

Det er ikke et kollaps i støtten. Det er begyndelsen på noget mere besværligt for Israel: at støtten stadig er stærk, men ikke længere ubestridt.