Nye detaljer om Nord Stream-sabotagen afsløres i ny bog baseret på ukrainske kilder
En kommende bog giver nye detaljer om Nord Stream-sabotagen i Østersøen nær Bornholm, ifølge ukrainske kilder. I Washington blev Trump evakueret fra korrespondentmiddagen efter et skyderi, og arrangementet blev aflyst.
Nye oplysninger i en kommende bog om Nord Stream-sabotagen skærper et spørgsmål, som stadig ikke er endeligt besvaret: Hvem sprængte de russiske gasrør i Østersøen i september 2022, og hvilke beviser holder faktisk? [1]
Ifølge bogens forfatter, Bojan Pancevski, fortæller tidligere ukrainske efterretningsofficerer og ukrainske dykkere, at de planlagde og udførte operationen. Beretningen passer ind i en efterhånden kendt mistanke om et ukrainsk spor, men den kommer ikke fra en offentlig efterforskningsmyndighed. Derfor ændrer bogen ikke i sig selv det centrale forhold: Der findes stadig ingen fuld, officiel og offentligt dokumenteret forklaring fra Danmark, Sverige eller Tyskland. [2]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Hvad bogen hævder, og hvorfor det er opsigtsvækkende
Området omkring Bornholm i Østersøen, hvor angrebet fandt sted
Hvis bogens kilder taler sandt, beskriver de ikke bare politisk motivation, men også konkret deltagelse i en af de mest alvorlige sabotagehandlinger mod europæisk infrastruktur i nyere tid. Nord Stream 1 og 2 var bygget til at transportere enorme mængder russisk gas til Tyskland, hver med en samlet kapacitet på 55 milliarder kubikmeter om året. Nord Stream 2 blev aldrig taget i brug, men begge systemer havde stor geopolitisk betydning. [3]
At personer med tilknytning til ukrainske miljøer nu ifølge bogen tager æren, vil uundgåeligt få politisk vægt. Ikke mindst fordi angrebet fandt sted nær Bornholm, i områder under dansk og svensk jurisdiktion i form af eksklusive økonomiske zoner. [4]
De officielle undersøgelser har bevæget sig forskelligt
Danmark og Sverige var tidligt klare på ét punkt: Det var sabotage, ikke et uheld. Eksplosioner blev registreret, og skaderne på flere rør gjorde en naturlig forklaring usandsynlig. [1]
Danmark og Sverige
Begge lande efterforskede sagen, men har offentliggjort meget lidt. Sverige afsluttede senere sin efterforskning uden at rejse tiltale og med henvisning til manglende svensk jurisdiktionsinteresse i det videre forløb. Danmark lukkede også sin efterforskning uden at offentliggøre en endelig attribution. Resultatet har været et informationsvakuum, hvor politiske og mediemæssige teorier har fyldt mere end verificerede fakta.
Tyskland
Det er især i Tyskland, sagen siden har udviklet sig mest. Tyske medier har over længere tid beskrevet et spor omkring en mindre båd, dykkerudstyr, sprængstoffer og personer med ukrainske forbindelser. I 2025 kom der yderligere fart i det spor med meldinger om en anholdt ukrainsk statsborger, som ifølge tysk vinkel passer ind i myndighedernes teori. [5][6]
Det er vigtigt, fordi det bringer sagen væk fra rene spekulationer. Men heller ikke her er der kommet en endelig, fuldt fremlagt offentlig bevispakke, som lukker sagen.
Hvad støtter bogens version, og hvad gør ikke
Der er flere elementer, som kan ses som støtte for bogens påstande. For det første peger tyske efterforskningsspor allerede i retning af personer med ukrainske forbindelser. For det andet er der længe blevet diskuteret, om et mindre hold med specialuddannede dykkere faktisk kunne udføre operationen uden statsstøtte i klassisk forstand. [7][8]
Men der er også alvorlige forbehold. En sabotage på havbunden mod kraftige stålrør med betonbeklædning kræver planlægning, maritime kapaciteter, sprængstoffer, navigationspræcision og efterfølgende evne til at undgå opdagelse. Uafhængige eksperter har netop derfor peget på, at tekniske detaljer er afgørende: Hvilken type sprængladning blev brugt, hvordan blev den placeret, hvilke fartøjer var i området, og hvad viser teledata, havneoplysninger, DNA-spor og rester af eksplosiver? [9]
Indtil sådanne beviser fremlægges samlet, er en bog med anonyme eller delvist identificerede kilder ikke det samme som en endelig konklusion.
Derfor er sagen politisk sprængfarlig
Hvis et ukrainsk hold stod bag, vil det skabe et nyt og ubehageligt pres på Europas støtte til Ukraine. Ikke nødvendigvis fordi støtten forsvinder, men fordi spørgsmålet så bliver, om et land under angreb udførte en hemmelig operation mod kritisk infrastruktur i europæiske farvande uden allieredes accept.
Det vil også ramme forholdet internt i NATO og EU. En ting er at føre krig mod Rusland. Noget andet er at gennemføre sabotage i et område, hvor allierede stater har sikkerhedsansvar.
Omvendt er der fortsat eksperter, som har vurderet Rusland som den mest sandsynlige aktør. Den teori er ikke forsvundet. Den nye bog føjer sig derfor til et billede, hvor det politiske motiv kan forklares i flere retninger, men hvor den afgørende, offentlige dokumentation stadig mangler. [10][11]
Bundlinjen
Den nye bog gør Nord Stream-sagen mere konkret, men ikke endeligt opklaret. Den styrker det ukrainske spor i den offentlige debat, især fordi tyske undersøgelser allerede har bevæget sig i den retning. Men uden en samlet offentlig fremlæggelse af tekniske og retslige beviser står Europa stadig med samme problem som i 2022: En af de største sabotagehandlinger mod kontinentets energiinfrastruktur er fortsat omgærdet af mørke.
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.