En grøn tænketank advarer om, at striden om elkabler mellem Norden og nabolande kan føre til højere elpriser og risiko for elmangel i Danmark og resten af Norden.
Indledende signal
Hændelse 15. maj 12.00
50
Grøn tænketank advarer: Konflikten om elkabler kan presse elpriserne i vejret og true forsyningssikkerheden
Under udvikling·15. maj 12.17
Nordisk strid om elkabler kan ramme elprisen
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
De nordiske lande sælger gerne fortællingen om et grønt, integreret elmarked. Men under overfladen vokser en konflikt, som i værste fald kan ende i det stik modsatte: højere elpriser, mindre forsyningssikkerhed og et elnet, der bliver sværere at balancere.
Det er advarslen fra den grønne tænketank Concito, som peger på en tiltagende strid om de kabler og forbindelser, der binder de nordiske elmarkeder sammen. Kernen i konflikten er enkel: Hvem skal stille kapacitet til rådighed for naboerne, hvornår må man begrænse eksporten, og hvem betaler prisen, når nationale hensyn kolliderer med et fælles marked? [1]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Kampen handler ikke kun om kabler
Striden drejer sig formelt om transmissionskapacitet og markedsregler. Reelt handler den om magt over knappe ressourcer i et elsystem, som bliver mere afhængigt af vejret, mere elektrificeret og mere følsomt over for flaskehalse.
Når vind og vandkraft fylder mere, stiger værdien af stærke forbindelser mellem landene. De gør det muligt at flytte strøm fra steder med overskud til steder med mangel, og de dæmper normalt prisudsving. Men samme kabler bliver politisk giftige, når nationale regeringer frygter at eksportere billig strøm ud og importere høje priser hjem.
Det er præcis det spændingsfelt, der nu skærpes i Norden.
Norge står i centrum
Den mest eksplosive del af konflikten ligger i Norge. Landets vandkraft gør Norge til et batteri for store dele af Norden og i perioder også for Nordeuropa. Men de seneste års debat om høje norske elpriser har gjort udenlandsforbindelser til et indenrigspolitisk minefelt.
Flere norske partier har presset på for at begrænse eksportkapaciteten eller stramme styringen af kablerne til udlandet, især når magasinfyldningen er lav eller priserne stiger i syd. Argumentet er, at norsk strøm først og fremmest skal beskytte norske husholdninger og virksomheder. [2]
Danmarks sårbarhed i det nordiske elmarked og afhængighed af naboregionerne til at balancere vindkraft og import
MapsProblemet er, at den logik undergraver selve idéen i det fælles marked. Hvis hvert land begynder at holde igen, når presset stiger, mister systemet den fleksibilitet, som netop skal forhindre knaphed og ekstreme priser.
Danmark er mere sårbar, end debatten ofte antyder
For Danmark er sagen ikke akademisk. Danmark har et af Europas mest internationalt sammenkoblede elsystemer og er dybt afhængig af forbindelser til nabolande for at balancere en stor andel vindkraft. Når det blæser meget, eksporterer Danmark overskud. Når vinden falder, er import afgørende.
Det gør Danmark stærkt i normale tider, men sårbart, hvis nabolande begynder at prioritere national forsyning over fælles markedsregler. Et mere fragmenteret Norden kan derfor hurtigt ramme Danmark med både højere prisudsving og større risiko for lokale kapacitetsproblemer.
Det gælder især i de timer, hvor elforbruget stiger hurtigt på grund af elektrificering af varme, transport og industri. Energinet har i flere analyser peget på, at behovet for netudbygning, fleksibelt forbrug og udlandsforbindelser vokser markant i takt med den grønne omstilling. Kablerne er ikke et supplement. De er en del af fundamentet. [3]
EU-reglerne er klare, men politikken er ikke
På papiret er der allerede regler, som skal sikre, at landene stiller en stor del af deres netkapacitet til rådighed for grænseoverskridende handel. EU har i flere år forsøgt at presse medlemsstater og systemoperatører til at reducere nationale særhensyn og åbne markedet mere. [4]
Alligevel viser praksis, at energipolitik stadig bliver national, så snart priserne gør ondt. Det så Europa under energikrisen i 2022, hvor eksportrestriktioner, støttepakker og nødgreb hurtigt bredte sig. Erfaringen hænger stadig i systemet.
Det nye er, at konflikten nu rammer en region, som ellers ofte fremstilles som model for velfungerende elintegration. Hvis selv Norden begynder at skride fra princippet om åbne forbindelser, sender det et dårligt signal til resten af Europa.
Den skjulte regning kan blive stor
Concito advarer om, at alternativet til stærkere samspil er dyrt. Hvis landene i højere grad skal sikre sig hver for sig, kræver det mere backupkapacitet, flere nationale reserver og større overinvestering i systemer, der kun bruges i spidsbelastninger. [1]
Det er en dyr måde at købe tryghed på. Samtidig bliver strømmen mindre grøn, hvis fleksibel vandkraft, vind og anden produktion ikke kan flyde frit over grænserne. Resultatet kan blive et paradoks: mere politisk kontrol, men et dyrere og mindre robust elsystem.
For virksomheder betyder det dårligere investeringssikkerhed. For husholdninger betyder det større risiko for voldsomme prisudsving. For den grønne omstilling betyder det, at elektrificering bliver sværere at sælge, hvis strømprisen bliver mere ustabil.
Blik fremad
Den nordiske kabelstrid handler derfor om mere end teknik. Den er en test af, om landene faktisk vil dele fordelene og byrderne i et grønt elsystem, også når det gør ondt politisk.
Hvis svaret bliver nej, er konsekvensen ikke kun dårlig stemning mellem naboer. Det kan blive et dyrere, mere presset og mindre pålideligt elsystem i en tid, hvor alt i energipolitikken ellers bygger på, at der skal bruges mere strøm, ikke mindre.
Nævnte virksomheder
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Nordisk strid om elkabler kan presse elpriserne” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10