I nat steg olieprisen markant efter Iran annoncerede, at Hormuzstrædet ikke åbnes, så længe USA opretholder blokaden. WTI nåede 96,73 dollar per tønde og Brent 105,63 dollar, før priserne faldt igen kort tid efter. CENTCOM afviser Meldinger om, at handelsskibe undveg blokaden, mens konflikten mellem USA, Iran og Israel fortsætter med at forme markederne og udsving i priserne.
Indledende signal
Hændelse 23. apr. 06.12
60
Olieprisen stiger igen i kølvandet på konflikten omkring Hormuz
Aktuel·23. apr. 06.20
Olieprisen stiger efter nyt pres om Hormuz
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Olieprisen steg markant natten til torsdag, efter at Iran gjorde det klart, at landet ikke vil åbne Hormuzstrædet, så længe USA fastholder sin maritime blokade. Reaktionen kom hurtigt i markedet: WTI steg omkring 4 procent til 96,73 dollar pr. tønde, mens Brent kortvarigt nåede 105,63 dollar. [1]
Det nye i udviklingen er ikke bare endnu en prisbevægelse. Det er, at markedet igen priser usikkerhed højere end de konkrete fysiske afbrydelser. Selv uden en total lukning af strædet er signalet nok til at løfte risikopræmien på olie. [2]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Markedet reagerer på troværdig forstyrrelse, ikke kun på fuld blokade
Vi har tidligere beskrevet beslaglæggelser, blokadepåstande og den juridiske gråzone i Hormuz. Det, der har ændret sig nu, er sammenhængen mellem den diplomatiske fastlåsning og olieprisen. Irans topforhandler kalder en åbning af strædet "umulig" under den nuværende amerikanske linje, mens Det Hvide Hus samtidig nægter at sætte en klar tidsfrist for den forlængede våbenhvile.
Den kombination er giftig for energimarkedet. Når der ikke findes en troværdig politisk ramme for afspænding, bliver selv begrænsede maritime hændelser læst som begyndelsen på noget større.
Hormuz er stadig verdens vigtigste energiflaskehals. Omkring en femtedel af verdens olie og store mængder LNG passerer normalt gennem strædet. For flere store importører i Asien er afhængigheden endnu mere direkte. Kina får ifølge tidligere analyser omkring 40 procent af sin olieimport via Hormuz. [3]
Relateret artikel:
Trump: Iran vil have Hormuz åbnet nu
Historien viser, at usikkerhed alene kan være nok
Det kræver ikke en fuld fysisk afspærring at sende priserne op. Det har markedet lært flere gange.
Under "tankkrigen" i 1980'erne, under Iran-krisen i 2011 til 2012 og igen ved skibsbeslaglæggelserne i 2019 steg oliepriser, forsikringspræmier og fragtomkostninger længe før nogen kunne tale om en stabil lukning. Mønstret er det samme nu: risikoen for forstyrrelse rammer før den faktiske mangel gør. [4]
Det forklarer også, hvorfor de seneste modstridende meldinger om skibe i området betyder så meget. Vortexa har registreret iransk olie på vej ud af Golfen, mens den amerikanske centralkommando afviser, at skibe skulle have undveget blokaden. For markedet er den slags ikke beroligende. Tværtimod. Når informationsbilledet bliver rodet, stiger usikkerheden.
Europa og Danmark er ikke lige så udsatte, men stadig sårbare
EU er mindre direkte afhængig af Golfen end flere asiatiske økonomier, men en langvarig krise i Hormuz vil stadig presse europæiske importpriser og skærpe konkurrencen om alternative forsyninger, især LNG. Det kan blive dyrere at fylde lagre, sikre laster og holde energisystemet fleksibelt. [5]
Danmark er bedre stillet end mange andre lande, fordi forsyningen er mere diversificeret. Men Danmark er ikke isoleret fra det europæiske marked. Hvis olie, gas og skibsforsikring bliver dyrere i Europa, smitter det af på virksomheder, transport og forbrugerpriser herhjemme.
Det er også derfor, flere europæiske analyser peger på det samme svar: mere diversificering, stærkere lagerberedskab, bedre LNG-infrastruktur og mindre afhængighed af maritime chokepoints. Den grønne omstilling bliver i den logik ikke kun klimapolitik, men også sikkerhedspolitik. [6]
Blik fremad
Det afgørende spørgsmål er nu ikke, om markedet kan tåle endnu et skarpt døgn i Hormuz. Det kan det. Spørgsmålet er, hvor længe oliehandlere, rederier og regeringer tror på, at situationen stadig er midlertidig.
Hvis våbenhvilen forbliver uklar, og USA og Iran fortsætter med at bruge skibsfarten som pressionsmiddel, vil olieprisen sandsynligvis forblive høj og nervøs. I Hormuz er det ofte nok, at alle ved, hvor galt det kan gå. Det er den frygt, markedet igen har sat en pris på.
Nævnte virksomheder
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Olieprisen stiger efter nyt pres mod Hormuzstrædet” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
eller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10