Europa er stadig sårbart i ny energikrise

Godkendt af
Tiderne Indsigt
Udgivet den23. april 2026
Læsningstid3 minutter
Dan Jørgensen as a worried caricature stands over a Europe-shaped table surrounded by fragile gas, oil, and LNG energy symbols.

Del artikel

Dan Jørgensen kalder den nye energikrise et wake-up call for Europa. Det er svært at være uenig. Men formuleringen rammer kun rigtigt, hvis man også ser den mere ubehagelige pointe: Europa blev vækket i 2022, og alligevel er kontinentet stadig sårbart i 2026.
Den aktuelle uro, med nye prisstød og frygt for forstyrrelser i olie og gas, viser ikke kun at energimarkederne er nervøse. Den viser, at Europas afkobling fra geopolitisk risikable forsyninger stadig er ufuldendt. [1]
Kyiv-området i Ukraine – vises for at give geografisk kontekst til Europas energiforsyningssikkerhed
Kyiv-området i Ukraine – vises for at give geografisk kontekst til Europas energiforsyningssikkerhed
Maps

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Krisen begyndte ikke i år

Den afgørende udløser var Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Da Moskva brugte gas og olie som pressionsmiddel, eksploderede europæiske energipriser, især i sensommeren 2022. Det tvang EU til at handle hurtigere, end unionen normalt gør. [2]

REPowerEU blev svaret: mindre russisk fossil energi, flere alternative leverandører, lavere forbrug og hurtigere udbygning af ren energi. EU-landene pressede seks lovpakker igennem på få måneder, et usædvanligt tempo i Bruxelles. Samtidig blev gaslagre, solidaritetsaftaler og fælles beredskab løftet fra tekniske detaljer til hård sikkerhedspolitik. [3]

Det er den del af historien, Jørgensen peger på. Energikrise er ikke længere kun et spørgsmål om forbrugerpriser. Det handler om strategisk autonomi.

Europa har flyttet sig, men ikke nok

Siden 2022 har EU tydeligt ændret sit energimiks og sine afhængigheder. Importen af russisk energi er faldet kraftigt, mens mere er blevet hentet via andre leverandører og i højere grad som LNG. Samtidig er vedvarende energi og elektrificering blevet behandlet som sikkerhedspolitik, ikke kun klimapolitik. [4]
København, Danmark – illustrerer Danmarks rolle i Europas energiforsyningssikkerhed
København, Danmark – illustrerer Danmarks rolle i Europas energiforsyningssikkerhed
Maps

Men tallene peger også på begrænsningen. EU købte stadig omkring 60 procent af sin energi udefra i 2025. Det er en påmindelse om, at mindre russisk afhængighed ikke automatisk er det samme som reel energiuafhængighed. [5]

Den forskydning har også en pris. Når Europa erstatter rørgas med globalt handlet LNG og andre importerede brændsler, bliver systemet mindre bundet til Rusland, men mere udsat for globale chok, maritime flaskehalse og hårdere konkurrence om laster. [6]

Danmark står stærkere, men ikke uden risiko

Danmark er bedre placeret end mange andre EU-lande. Energiforsyningen er mere diversificeret, andelen af vind og anden vedvarende energi er høj, og landet er mindre direkte afhængigt af russiske fossile brændsler end store dele af Centraleuropa var.

Alligevel er pointen ikke, at Danmark er immun. Danmark er koblet tæt på det europæiske marked for både el, gas og brændstoffer. Når Europa presses, bliver danske priser og virksomheder også ramt. Det er præcis derfor, danske politikere nu igen taler om energisikkerhed i samme åndedrag som grøn omstilling. [7]

Det følger også direkte af de seneste ugers udvikling. Vi har allerede beskrevet, hvordan et olieproblem omkring Druzhba-ledningen kunne forsinke et stort EU-lån til Ukraine. Et fysisk energiproblem blev til politisk pres. Det er samme logik, Jørgensen nu sætter ord på i bredere form.

Wake-up call, ja. Men også en test

Der findes også et modargument til kriseretorikken: Hvis alt kaldes et wake-up call, risikerer begrebet at blive en politisk kliché. Europas svaghed er ikke længere manglende viden om problemet. Den er tempoet i løsningerne.

Den virkelige test er derfor ikke, om ledere kan formulere truslen skarpt. Det er, om EU kan bygge nok net, lagring, elektrificering og vedvarende kapacitet til at gøre næste chok mindre farligt end det forrige. [8]

Bundlinjen

Dan Jørgensen har ret i selve diagnosen. Europas energikriser er advarsler om, at afhængighed stadig kan omsættes til pres udefra.

Det nye i 2026 er, at ingen længere kan sige, at kontinentet ikke er blevet advaret. Spørgsmålet er nu, om Europa endelig reagerer hurtigt nok til, at næste energikrise ikke igen bliver et geopolitisk våben.

Snak om artiklen med andre

Diskuter “Europa er stadig sårbart i den nye energikrise” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

eller

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10