Flere statsledere fordømmer et omfattende russisk angreb mod Ukraine og betegner det som eskalering. Angrebet involverer brug af et hypersonisk Oresjnik-missil, som er svært at opdage og afvise. Dette markerer tredje gang, Rusland har anvendt denne type i krigen.
Indledende signal
Hændelse 24. maj 12.48
68
Verdensledere fordømmer eskalation i russisk angreb mod Ukraine
Aktuel·24. maj 12.58
Oreshnik-angreb øger presset på Rusland
Se lignende artikler på Google
Podcast
0:00
1:13
Del artikel
Del denne artikel
Søndagens omfattende russiske angreb på Ukraine udløser skarpe reaktioner fra europæiske ledere, som kalder det en klar optrapning. Det nye er ikke kun omfanget, men også våbnet: endnu en registreret indsættelse af Oreshnik-missilet, et russisk system, der på kort tid er blevet et symbol på, hvor hurtigt krigen teknologisk og politisk kan eskalere. [1]
Norges statsminister Jonas Gahr Støre siger, at angrebet har en størrelse og karakter, man ikke tidligere har set. Tysklands forbundskansler Friedrich Merz kalder det en hensynsløs eskalering, og Frankrigs præsident Emmanuel Macron fordømmer både angrebene på civile mål og brugen af Oreshnik.
Relateret artikel:
Kyiv ramt i alle distrikter efter russisk angreb
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Mere end endnu et missilangreb
Som Tiderne tidligere har beskrevet, advarede Volodymyr Zelenskyj om et muligt nyt hypersonisk angreb. Det scenarie er nu rykket fra advarsel til realitet. Det gør sagen mere alvorlig, fordi Oreshnik ikke bare omtales som et hurtigt missil, men som en ny type russisk mellemdistancesystem med langt større rækkevidde og mulig kapacitet til flere sprænghoveder. [2]
Rusland har selv beskrevet Oreshnik som en konventionel mellemafstandsraket. Vestlige analysemiljøer placerer det typisk som et vejmobilt ballistisk missil i klassen intermediate-range ballistic missile, altså med en rækkevidde på cirka 3.500 til 5.470 kilometer. Det vurderes bredt at være afledt af det tidligere RS-26 Rubezh-program. [3] [4]
Hvad man ved om Oreshnik
Der er stadig uenighed om de præcise specifikationer. Rusland har hævdet en fart omkring Mach 10, mens ukrainske efterretninger har opereret med omtrent Mach 11. Under alle omstændigheder er pointen den samme: varslingstiden bliver ekstremt kort, og luftforsvaret sættes under hårdt pres. [5]
Der er også usikkerhed om missilets last. Flere vurderinger peger på, at Oreshnik kan bære enten ét sprænghoved eller en MIRV-konfiguration, hvor flere sprænghoveder eller del-ladninger frigives mod samme målområde. Netop derfor bliver våbnet set som mere end et psykologisk signal. Det kan have reel operativ betydning mod infrastruktur, kommandoposter og industrielle mål. [2]
Det er fortsat uklart, hvor mange Oreshnik-missiler Rusland faktisk råder over. Der findes ingen offentligt verificeret opgørelse.
Politisk pres på vej
Angrebet ventes at forstærke presset for yderligere europæiske sanktioner og mere militær støtte til Ukraine. EU har allerede udbygget sin sanktionslinje med fokus på russisk militærindustri og omgåelse via den såkaldte skyggeflåde. Når et våben som Oreshnik igen bruges i kamp, bliver spørgsmålet ikke kun, hvordan Ukraine forsvarer sig, men hvor hurtigt Europas allierede kan omsætte fordømmelser til kapaciteter. [6]
Blik fremad
Det afgørende nu er, om søndagens angreb bliver stående som endnu en voldsom episode, eller om det markerer en mere regelmæssig russisk brug af avancerede mellemdistancemissiler. Hvis det sidste er tilfældet, ændrer det ikke krigens grundlogik, men det hæver prisen for forsinkelse, både for Ukraine og for de lande, der siger, at de vil holde linjen.
Nævnte personer
Jonas Gahr Støre
Norsk politiker, statsminister siden 2021 og leder af Arbeiderpartiet siden 2014.
Friedrich Merz
Tysk advokat, lobbyist og CDU-leder, har siden 6. maj 2025 tjent som Tysklands kansler.
Emmanuel Macron
Fransk præsident siden 2017, pro-europæisk reformorienteret politiker.
Volodymyr Zelenskyj
Volodymyr Zelenskyj er Ukrainas præsident siden 2019 og tidligere skuespiller/komiker.
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Oreshnik-angreb øger presset på Rusland i Europa” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10