Palantirs virale manifest vækker ny kritik

Den amerikanske softwarekoncern, som allerede er dybt inde i britiske myndigheder, har i april fået massiv opmærksomhed for et opslag på X med 22 punkter, der opsummerer Karps verdenssyn. Opslaget fik omkring 30 millioner visninger på få dage. Det var formuleret som en kortversion af bogen The Technological Republic: Hard Power, Soft Belief, and the Future of the West, som Karp udgav tidligere i 2025 sammen med Nicholas Zamiska, Palantirs chef for corporate affairs. ^[1]

Området omkring Westminster i London, Storbritannien, hvor britiske myndigheder er koncentreret

Maps

Et manifest, der ramte en nervøs samtid

Palo Alto i Californien, USA — et centralt sted i Silicon Valley og Palantirs amerikanske forretningsbase

Maps

Kernen i det virale opslag er ikke ny. Karp har i årevis kritiseret Silicon Valley for at bygge underholdning og reklameværktøjer, mens staten og forsvaret blev nedprioriteret. I bogens og opslagets logik skylder den amerikanske techsektor sin succes til et tæt samspil med staten og bør derfor levere mere direkte til national sikkerhed. ^[3]

Manifestet rummer også skarpere og mere kontroversielle standpunkter. Ifølge flere gengivelser argumenterer Karp blandt andet for en genindførelse af værnepligt i USA. Han har tidligere talt positivt om AI i krigsførelse, kritiseret forestillingen om, at alle kulturer er lige, og kaldt afvæbningen af Tyskland og Japan efter Anden Verdenskrig for en overkorrektion. ^[4]

Det er den kombination, der gør sagen eksplosiv. Ikke kun forsvarspolitisk. Men også institutionelt. Palantir er ikke en tænketank. Det er en leverandør af software, der samler, forbinder og analyserer store datamængder for offentlige myndigheder.

Hvor manifestet opstod, og hvad Palantir faktisk har sagt

Det 22-punkts opslag blev publiceret på Palantirs officielle X-konto i midten af april 2026 med en formulering i retning af: "Fordi vi ofte bliver spurgt. The Technological Republic, kort fortalt." Det peger på en bevidst framing: Virksomheden ville forklare Karp, ikke nødvendigvis korrigere ham. ^[1]

Siden da er der ikke rapporteret om egentlige kursændringer, ledelsesrokader eller nye interne retningslinjer som følge af virakken. Det i sig selv er sigende. Palantir har ikke forsøgt at distancere sig markant fra indholdet. Tværtimod tyder den offentlige linje på, at ledelsen ser opslaget som en kondenseret udgave af ideer, Karp længe har stået for.

Det betyder ikke, at alle 22 punkter er virksomhedens operative politik. Men det betyder, at Palantir ikke har gjort meget for at berolige kritikere, som mener, at selskabets teknologiske rolle og ideologiske profil ikke længere kan holdes adskilt.

Derfor er det britiske spor så følsomt

I Storbritannien handler debatten ikke kun om Karps person. Den handler om statslig afhængighed.

Palantir vandt i 2023 en NHS-kontrakt til en værdi af 300 millioner pund om den såkaldte Federated Data Platform, FDP. Formålet er at forbinde ellers uforenelige datasystemer på tværs af hospitaler, klinikker og andre dele af sundhedsvæsenet. Systemet skal blandt andet hjælpe med ventelister, kapacitetsstyring, operationsplanlægning, forsyninger og sengeoverblik. ^[5]

Palantir har også britiske kontrakter med Forsvarsministeriet, Financial Conduct Authority og flere politistyrker. Dermed er virksomheden ikke bare en enkeltstående NHS-leverandør. Den er ved at blive en infrastrukturel aktør i staten. ^[5]

Tilhængernes argument: nogen skal rydde op i datakaosset

Forsvarerne af Palantir peger på noget ganske prosaisk: den britiske stat har et massivt integrationsproblem. Særligt i NHS har datasystemerne i årevis været fragmenterede, lokale og teknisk uforenelige. Tidligere ansvarlige for FDP-arbejdet har fremhævet, at Palantir er usædvanligt godt egnet til netop denne type rodede dataudfordringer.

Det argument er ikke ideologisk. Det er operationelt. Hvis man vil reducere ventetider, udnytte operationsstuer bedre og få overblik over flaskehalse i et presset sundhedsvæsen, kræver det systemer, der kan forbinde data på tværs. Palantir sælger sig selv som digitalt VVS, ikke som politisk filosofi.

Kritikernes argument: infrastrukturen er aldrig neutral

Modargumentet er lige så klart. Når en leverandør først bliver den platform, som data flyder igennem, får den en særlig strukturel magt, også selv om dataformel ejerskab og juridisk kontrol ligger hos staten.

Dataetikere peger samtidig på, at spørgsmålet ikke kun er, om et selskab følger reglerne. Det handler også om virksomhedskultur, styringsmodel og værdier hos ledelsen. Hvis topchefen ser teknologi som et redskab i en civilisatorisk kamp for Vesten, er det ikke urimeligt, at offentligheden spørger, hvordan den tankegang præger produktudvikling, kundesamarbejde og risikovurderinger.

Hvad reguleringen kan, og hvad den ikke kan

Formelt findes der allerede rammer. I Storbritannien og Europa er sundhedsdata underlagt strenge krav til databeskyttelse, adgangsstyring, formålsbegrænsning og ansvarlighed. Offentlige myndigheder kan ikke bare overdrage patientdata frit, og leverandører skal operere inden for kontraktlige og regulatoriske begrænsninger.

Men lovgivning løser ikke alt. Regler kan fastsætte, hvem der må tilgå data, og til hvilket formål. De er dårligere til at adressere mere langsomme forskydninger i magt, afhængighed og offentlig kapacitet. Hvis staten bliver afhængig af én leverandørs værktøjer for at forstå sine egne systemer, opstår der en anden slags sårbarhed.

Det er netop dér, Karps manifest bliver relevant. Ikke fordi hvert punkt automatisk omsættes til praksis, men fordi det viser et mere fuldt billede af den ideologiske ramme omkring et selskab, som allerede er embedded i centrale institutioner.

Blik fremad

Den centrale nyhed er ikke, at Alex Karp har stærke holdninger. Det har han haft længe. Det nye er, at Palantir selv har pakket dem i et kort, delbart format og sendt dem ud til et massepublikum, uden efterfølgende at tegne en tydelig skillelinje mellem chefens idéunivers og selskabets offentlige rolle.

Palantir kan med rette sige, at det løser reelle problemer. Kritikerne kan med rette sige, at den slags løsninger aldrig er politisk neutrale. Det er præcis derfor, denne sag betyder noget nu.