El Niño er på vej og kan ramme Europas vejr

El Niño er på vej igen, og selv om fænomenet opstår tusindvis af kilometer fra Danmark, kan det få mærkbare konsekvenser for vejret langt ind i Europa. Det er ikke et enkeltstående stormsystem, men en del af en større klimamekanisme, ENSO, som ændrer samspillet mellem hav og atmosfære i det tropiske Stillehav og dermed flytter rundt på regn, varme og vind globalt. ^[1]

Hvad El Niño faktisk er

El Niño er den varme fase i ENSO, forkortelsen for El Niño Southern Oscillation. Under normale forhold blæser passatvindene fra øst mod vest over det ækvatoriale Stillehav. Det skubber varmt overfladevand mod Indonesien og Australien, mens koldere, næringsrigt vand stiger op ud for Sydamerikas vestkyst. ^[2]

Når El Niño udvikler sig, svækkes de østlige vinde, og i nogle perioder vender vindmønstret delvist. Det varme vand glider tilbage mod det centrale og østlige Stillehav. Resultatet er højere havoverfladetemperaturer i et enormt område, ændrede regnbælter og et nyt trykmønster i atmosfæren. Det er den kobling mellem hav og luft, forskerne kalder ocean-atmosfære-kobling, som gør El Niño til mere end bare varmt havvand. ^[3]

La Niña er den modsatte fase, hvor passatvindene styrkes, og det centrale og østlige Stillehav bliver køligere end normalt. Imellem de to ligger en neutral fase.

Sådan overvåger forskerne udviklingen

Varslingen af El Niño bygger ikke på én måling, men på et sæt indikatorer. Den vigtigste er ofte Niño 3.4, et havområde i det centrale tropiske Stillehav, hvor temperaturafvigelserne bruges som standardmål for ENSO. Hvis havoverfladen her ligger omkring 0,5 grader over normalen i flere måneder, og atmosfæren samtidig reagerer, er det et stærkt tegn på El Niño. ^[4]

Det sidste er afgørende. Havet alene er ikke nok. Forskere ser også på, om passatvindene svækkes, om lufttrykket forskyder sig mellem det vestlige og østlige Stillehav, og om skydannelse og nedbør flytter sig ud over det centrale ocean. Satellitter, bøjer, skibe og undervandsmålinger bruges til at følge både overfladetemperaturer og varme lag under havoverfladen.

En vigtig tidlig indikator er store puljer af varmt vand under overfladen, ofte forbundet med såkaldte Kelvin-bølger, som bevæger sig østpå og senere kan løfte havtemperaturen ved overfladen. Det er netop den type signaler, der nu får meteorologer til at advare om, at et nyt El Niño-forløb kan være under opbygning. ^[5]

Historiske El Niño-år viser, hvor meget der står på spil

De seneste to årtier har budt på flere markante El Niño-hændelser. Episoden i 2009 til 2010 var moderat til stærk og påvirkede blandt andet nedbørsmønstre i troperne. El Niño i 2015 til 2016 blev en af de kraftigste, der nogensinde er målt, på niveau med de historiske topår i slutningen af 1900-tallet. Den var med til at løfte den globale gennemsnitstemperatur markant og blev koblet til tørke, hedebølger, koralblegning og alvorlige landbrugstab i flere regioner. ^[6]

Den seneste El Niño i 2023 til 2024 bidrog igen til global rekordvarme og forværrede ekstreme vejrhændelser mange steder. Det afgørende mønster går igen: mere regn i nogle dele af det tropiske Stillehav og Sydamerika, mere tørke i dele af Indonesien, Australien og andre følsomme områder, samt afledte effekter via jetstrømme og stormbaner længere mod nord og syd.

Danmarks vejr som influeret af El Niño: forventede ændringer i nedbør og temperatur i Nordeuropa

Maps

Hvad det kan betyde for Danmark og Nordeuropa

Der findes ikke en enkel én-til-én-effekt for Danmark. El Niño giver de tydeligste og mest stabile signaler i troperne og omkring Stillehavet. For Nordeuropa er forbindelsen svagere og mere indirekte. Alligevel kan et stærkt El Niño ændre den storstilede atmosfæriske cirkulation, blandt andet gennem påvirkning af jetstrømmen, og dermed tippe sandsynligheden for bestemte vejrtyper. ^[7]

For Danmark og det nordlige Europa handler det især om ændret risiko, ikke sikre udfald. Et varmt ENSO-år kan bidrage til højere baggrundstemperaturer globalt, hvilket øger sandsynligheden for varme episoder. Samtidig kan ændringer i nedbørsmønstre og stormbaner give større usikkerhed for sommerens og efterårets vejrbillede, med skift mellem tørre perioder og kraftigere regnhændelser.

Blik fremad

Det vigtige nu er ikke at overfortolke de første signaler, men heller ikke at ignorere dem. El Niño er ikke en præcis vejrudsigt for Danmark, men en global klimadriver, som kan forstærke ekstreme mønstre i et allerede varmere klima. Hvis fænomenet bider sig fast hen over sommeren og ind i 2027, vil det øge interessen for alt fra høstudsigter til oversvømmelsesberedskab og energiplanlægning. For danske myndigheder og virksomheder er budskabet enkelt: Følg udviklingen tidligt, for virkningen kommer sjældent direkte, men den kan stadig blive dyr.