El Niño kan løfte globale temperaturer fra maj

Det nye er ikke, at El Niño findes. Det nye er timingen, baggrundsvarmen og risikoen for, at endnu et naturligt varmeskub lægges oven på et klima, der i forvejen er presset af menneskeskabt opvarmning.

Madrid, Spanien – repræsenterer Europas temperaturstigning og varme marts i forbindelse med El Niño.

Maps

Et kendt fænomen, men i en varmere verden

El Niño opstår, når havoverfladen i det centrale og østlige ækvatoriale Stillehav bliver markant varmere end normalt, samtidig med at atmosfæren reagerer på ændringen. Det forstyrrer de sædvanlige vind og nedbørsmønstre i troperne og sender ringe ud gennem det globale klimasystem. ^[3]

WMO peger på hurtigt stigende havtemperaturer som det centrale advarselstegn. Organisationens vurdering er, at vejrfænomenet kan begynde at præge vejret allerede fra maj til juli. Typisk varer en El Niño mellem ni og tolv måneder, men effekten på temperaturer og nedbør kan i praksis strække sig længere ind i det følgende år. ^[1]

Det er vigtigt, fordi El Niño sjældent kommer alene. Når fænomenet falder sammen med rekordhøje havtemperaturer og en generelt varmere atmosfære, bliver resultatet ofte mere ekstremt end i ældre referenceår.

Honolulu, Hawaii, USA – viser Stillehavsområdets vejrmønstre og nedbør under El Niño.

Maps

Historien peger på 1997 og 2015 som de nærmeste advarsler

De El Niño episoder, som forskere oftest bruger som sammenligningsgrundlag, er 1997 til 1998 og 2015 til 2016. Begge var usædvanligt kraftige og blev fulgt af markant forhøjede globale temperaturer, store forskydninger i regnbælter og omfattende samfundsmæssige konsekvenser. ^[4]

De år viser det mønster, som klimaforskere frygter igen: Når en stærk El Niño først er etableret, holder de globale gennemsnitstemperaturer sig ofte høje i månederne efter. Derfor er spørgsmålet ikke kun, om sommeren 2026 bliver varm. Spørgsmålet er, om hele årets temperaturprofil bliver skubbet opad. ^[2]

Det passer ind i et allerede opsigtsvækkende forår. Internationale klimadata har vist meget høje havtemperaturer globalt, Europa har haft en usædvanligt varm marts, og dele af USA har samtidig oplevet markante nedbørsafvigelser. El Niño er ikke forklaringen på alt dette, men den kan forstærke et mønster, der allerede er i gang.

Nedbørsmønstre kan skifte hurtigt og dyrt

WMO fremhæver, at modellerne peger på overnormale temperaturer ved jordoverfladen i store dele af verden de næste tre måneder. Samtidig ventes regionale forskelle i nedbøren, og det er ofte her, de økonomiske konsekvenser bliver mest direkte. ^[1]

Regioner med mere regn

Under El Niño bliver dele af Sydamerika typisk vådere, især langs den vestlige og sydlige del af kontinentet. Også det sydlige USA får ofte mere nedbør i de klassiske El Niño mønstre, særligt i den kolde del af året. Afrikas Horn og Centralasien kan også få mere regn end normalt.

Regioner med tørke

Australien, Indonesien og dele af Sydasien ligger ofte i den modsatte ende af El Niño signalet. Her er mønstret typisk mindre regn, højere varmebelastning og større risiko for tørke, skovbrand og pres på vandforsyningen. ^[5]

Netop i landbrugstunge områder kan det blive dyrt hurtigt. Manglende nedbør rammer både afgrøder, husdyrproduktion og energisystemer, hvis vandkraft eller kølevand bliver en knap ressource. I Sydasien kan en svækket monsun samtidig forværre både fødevarepriser og sundhedsrisici i områder, der allerede er ramt af tidlige hedebølger.

Prognoserne er stærkere, men usikkerheden er reel

WMO's varsling bygger på samlede vurderinger fra internationale prognosecentre, der følger havtemperaturer, underjordisk varme i havet, vindmønstre og den tropiske atmosfæres respons. Det afgørende er ikke kun, at vandet bliver varmere. Atmosfæren skal også koble sig på, før en egentlig El Niño er fuldt udviklet.

Det gør dog ikke signalet svagt. Tværtimod er pointen hos WMO, at modellerne i stigende grad peger i samme retning. Tidligere i marts lå sandsynligheden for neutrale forhold stadig højt hen over foråret, men med voksende chance for El Niño senere på året. Nu er vurderingen blevet mere offensiv, fordi havtemperaturerne er steget hurtigt. ^[1]

Hvorfor det betyder mere end normalt

Den seneste El Niño i 2023 til 2024 blev koblet til den rekordvarme, der gjorde 2024 til det varmeste år, der er målt globalt. Hvis et nyt El Niño forløb nu tager form så hurtigt, bliver det endnu et eksempel på, hvordan naturlige klimavariationer ikke modbeviser den menneskeskabte opvarmning, men forstærker den. ^[6]

Blik fremad

Det mest sandsynlige scenarie lige nu er ikke et enkelt dramatisk vip i vejret fra den ene uge til den anden. Det er et mere snigende forløb, hvor den globale baggrundsvarme bliver løftet yderligere, og hvor regionale nedbørsmønstre gradvis glider ud af det normale.

Hvis udviklingen fortsætter gennem sommeren, bliver de næste måneder afgørende for at afgøre, om 2026 blot bliver endnu et meget varmt år, eller om året ender som en ny global temperaturtest med 1997 og 2015 som de ubehagelige historiske paralleller.