El Niño er den varme fase i klimafænomenet ENSO, El Niño-Southern Oscillation. Det opstår, når overfladevandet i det centrale og østlige tropiske Stillehav bliver usædvanligt varmt over en længere periode. Selvom fænomenet begynder i havet, påvirker det også atmosfæren, fordi hav og luft udveksler varme og fugt. Derfor kan El Niño ændre vejrmønstre langt væk fra Stillehavet.
Sådan opstår El Niño
Normalt blæser passatvindene fra øst mod vest over det tropiske Stillehav. De skubber varmt overfladevand mod Asien og Australien, mens koldere vand stiger op ud for Sydamerikas vestkyst. Under El Niño svækkes disse vinde ofte, eller ændrer karakter, så det varme vand breder sig længere mod øst og bliver liggende tættere på overfladen.
Det ændrer temperaturforskellene i havet og påvirker skydannelse, regn og lufttryk. El Niño er dermed ikke bare et lokalt havfænomen, men en del af et større samspil mellem hav og atmosfære. Forskere vurderer typisk en El Niño ud fra vedvarende højere havoverfladetemperaturer i bestemte dele af Stillehavet.
Hvilke konsekvenser kan det have?
El Niño kan føre til mere regn nogle steder og tørke andre steder. For eksempel forbindes det ofte med kraftigere nedbør langs dele af Sydamerikas vestkyst, mens områder i blandt andet Indonesien og Australien kan opleve tørrere forhold. Effekterne varierer dog fra episode til episode.